23948sdkhjf

Fordobling af biomassen i 2010

I 2010 blev forbruget af biomasse i elproduktionen fordoblet.
Omstillingen til det fossilfri samfund tog fart i 2010. I forhold til 2009 stod biomasse og vindkraft for henholdsvis 50 % og 16 % mere af landets el- og varmeproduktion i 2010. Det viser en miljøopgørelse fra Energinet.dk.

Den samlede elproduktion i Danmark teg med 6,6 %, fra 36.482 GWh i 2009 til 38.882 GWh i 2010.

Havvind tydeligt i det samlede regnskab
Idriftsættelsen af de to vindmølleparker på hver 200 MW, Horns Rev 2 og Rødesand 2, var med til at hive vindkraftens andel af elproduktion op i et ellers sløvt vindår.

Hornsrev blev idriftsat i 2009, og havde således første hele produktionsår i 2010, mens Rødsand 2 begyndte at producere el i sidste halvdel af 2010.

I 2009 blev der produceret 6.710 GWh fra landbaserede vindmøller og havvindmøller. I 2010 var tallet steget til samlet 7.808 GWh.

Ombygninger slog igennem
Øget brug af biomasse i form af halm og træpiller på flere central kraftværker var central i forøgelsen. Særligt Avedøreværket samt ombygningen af to kraftværkblokke på Fynsværket og Amagerværket spillede ind.

På Fynsværket er der etableret en separat halmfyret blok, mens Amagerværkets blok 1 er ombygget til i højere grad at kunne fyre med biomasse.

Elproduktionen fra biomasse steg fra 2.117 GWh i 2009 til 3.313 GWh i 2010.


Kilde: Energinet.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125