23948sdkhjf

Ny, sjællandsk bydel skal selv håndtere spildevand

Bydelen Hvideland, som skal opføres i den nordsjællandske by Torup, vil gerne bygge deres eget rensningsanlæg, og dermed ikke være koblet på det kommunale spildevandsanlæg. Det skriver SN.dk.

Og alt tyder på, at politikerne vender tommelfingeren opad til den ide.

Politikerne i Halsnæs Kommunes Miljø- og Planudvalg skulle onsdag i sidste uge diskutere sagen, og et enigt udvalg valgte at bakke op om projektet – det endda på trods af, at kommunens forvaltning havde anbefalet, at borgerne bliver koblet på det kommunale anlæg.

- Det er vores plan A at få lov at få lov at håndtere det selv. Det er noget, vi rigtig gerne vil gennemføre, og det er dejligt, at der ser ud til at være politisk opbakning til det, siger Peter Plant, næstformand i Torup Fonden, til SN.dk.

Torup Fonden er nedsat for at kontrollere byudviklingen i det lille samfund. Hvideland er tænkt som et bæredygtigt projekt, hvor der værnes om naturens ressourcer.

Netop derfor ligger spildevandet beboerne meget på sinde. Man satser på et såkaldt fordampningsanlæg, hvor spildevandet opsamles i bassiner, som beplantes. Dermed ledes det rensede spildevand ikke ud i Kattegat, som det er tilfældet hos kommunen.

Lokalplanen for Hvideland skal nu i otte uger offentlig høring, før projektet endeligt kan godkendes i byrådet.

Originalartikel: https://sn.dk/Halsnaes/Ny-bydel-vil-ikke-belaste-havet-Laver-eget-rensningsanlaeg/artikel/822823

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109