23948sdkhjf

Støtte til grøn udviklingspark ved Risø

Miljøministeren vil have fjernet de forhindringer, som spænder ben for det nye forsknings- og erhvervsområde i cleantech ved DTU Risø i Roskilde, Risø Park.
En erhvervspark ved Risø i størrelsesordenen som Risø Park giver Fingerplanen, som sætter den overordnede ramme for udviklingen af hovedstadsområdet, i dag ikke mulighed for.

I dag kan der kun gennemføres større byudviklingsprojekter inden for de såkaldte byfingre, og større arbejdspladser skal placeres mindre end 600 meter fra en station. En revision af fingerplanen iværksat af miljøministeren skal sikre, at der findes en løsning, så disse hindringer for Risø Park fjernes.

Forsknings- og erhvervsområdet Risø Park er et samarbejdsprojekt mellem DTU, Roskilde Kommune, RUC og Region Sjælland, der med baggrund i synergi mellem virksomheder og forskning skal tiltrække cleantech virksomheder fra hele verden.

Risø Park har potentialet til at blive en af Europas førende udviklingsparker for cleantech-aktiviteter, og flere investorer fra udlandet har allerede vist interesse. Fuldt udbygget forventes Risø Park at generere 4000-5000 arbejdspladser alene i Risø Park.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109