Vi skal vaske tavlen ren for unødvendig bureaukrati og få nye enkle regler på plads hurtigst muligt. Så er Danmark godt på vej til en grøn fremtid på første klasse.

I 2030 skal den danske udledning af CO2 være reduceret med 70 pct. Dermed skal en stor del af energiforsyningen baseres på vedvarende energi. Endvidere er der kommet et øget fokus på de uheldige konsekvenser med udledning af CO2 ved øget anvendelse af biobrændstoffer. Der må derfor forventes øget fokus på anvendelse af elektrofuels eller PtoX, hvor der benyttes el til at producere gas og flydende brændsel til fly, skibe og anden tung transport. Det forudsætter en markant større produktion af el baseret på vedvarende energi end hidtil antaget.

I ovenstående scenarie vil energiforsyningen af Danmark med VE-energi i fremtiden i hovedtræk være baseret på sol og vind, typisk fordelt med 20 pct. sol og 80 pct. vind. For både sol og vind gælder, at de eksisterende regelsæt bærer præg af knopskydning og hovsa løsninger over de sidste 10 – 20 år. Derfor – ”Lad os vaske tavlen ren” og få udarbejdet et regelsæt, som gør det enkelt at få lov til at opsætte VE-EL anlæg uden unødvendige begrænsninger i ejerskabsmodeller m.m.

For at sikre politikernes ønske om 70 pct. vedvarende energi i 2030, skal der – afhængig af den teknologiske udvikling - installeres solcelleanlæg med en effekt mellem 5.000 - 10.000 MW. Der er i dag installeret ca. 1.000 MW solcelleanlæg, så det er en betydelig opgave, der ligger og venter. Kan man nå det? Er der plads? Bliver det ikke alt for dyrt? Jo, vi kan sagtens få plads til det øgede antal solcelleanlæg i Danmark! 5.000 MW solcelleanlæg fylder ca. 7.000 hektar. Landbruget har tidligere meldt ud, at der skal tages ca. 100.000 hektar ud af almindelig landbrugsdrift. I et vist omfang kan solcelleanlæggene placeres på disse områder. Faktisk kan solcelleanlæggene være med til at finansiere en del af denne braklægning ved at betale for leje af de anvendte arealer over en 30 årig periode.

Nu er det ikke alle kommende solcelleanlæg, der skal placeres på landbrugsarealer, en betydelig del af de nævnte solcelleanlæg kan placeres på store bygninger med egnede tagarealer. Med udviklingen af bygningsintegrerede solceller, vil der i forbindelse med nybyggeri og bygningsrenoveringer blive installeret et ikke uvæsentligt antal solcelleanlæg i både boliger og erhverv. Vi har en række dygtige og kompetente virksomheder inden for solcelleområdet, og når vi sætter gang i udbygning af solcelleanlæg nu, så har vi mulighed for, at få opbygget en betydelig eksport af projekter og produkter inden for solcelleområdet. Lad os derfor arbejde på at lade VE-Energi, nye arbejdspladser og eksportindtægter gå hånd i hånd på samme måde, som det er lykkedes for vindmøllebranchen.

Men for at nå det, skal vi have forenklet reglerne både for de såkaldte solcellemarker og solceller på bygninger, så det er muligt at få gennemført et projekt for en solcellemark inden for en 2-årig periode, ellers når vi aldrig, at få opsat tilstrækkeligt med solceller inden 2030. Tilsvarende gælder for solcelle-anlæg på bygninger, at der er en lang række regler, som står i vejen for udviklingen af et fornuftigt fungerende marked for salg af solceller. Så væk med reglerne om, at man ikke må lease solcelleanlæg eller at kommunerne ikke må opsætte solcelleanlæg uden, at ejerskabet skal udskilles i en selvstændig virksomhed.

I Danmark har diskussionen for og imod solcelleanlæg hovedsageligt været en diskussion om et skat-temæssigt provenutab for staten, men nu er det aftalt, at energiafgiften bortfalder for alle erhvervsvirk-somheder, så dermed er diskussion ikke længere relevant.

Det åbner for, at politikerne ikke længere skal finde på stopklodser for erhvervsanlæg, så man nu kan sikre den maksimale udnyttelse af erhvervsbygningernes tagarealer til at opsamle energi.

Har Danmark råd til at blive CO2-neutral? Ja! Faktisk er det i dag billigere at producere el på sol og vind end på kul, så det er bare at komme i gang.

Artiklen er en del af temaet Klumme.