23948sdkhjf

Pesticid i drikkevand er mindre farligt end først antaget

Fund af chlorothalonil-amidsulfonsyre i april betød, at borgere i Ledøje skulle hente vand på byens torv

Der er ikke en særlig sundhedsrisiko ved pesticid-nedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside. Det sker på baggrund af studier af stoffet foretaget af virksomheden Syngenta.

DTU Fødevareinstituttet har derfor opdateret den sundhedsmæssige vurdering af pesticidet.

Tidligere i år blev midlet fundet i grundvandet i alle dele af landet og i drikkevandet i Ledøje i Egedal Kommune.

Efterfølgende gik Styrelsen for Patientsikkerhed ud og sagde, at stoffet potentielt kunne være sundhedsskadeligt. Det medførte, at borgerne ved Ledøje Vandværk i en periode måtte hente vand fra en tank på byens torv.

Inden sommerferien kom det frem, at Rigsrevisionen har sat sig for at undersøge, om overvågningen af grundvandet, som Miljø- og Fødevareministeriet har foretaget, er god nok.

Området er sat under lup i kølvandet på de seneste års sager, hvor hidtil ukendte pesticidrester er fundet i drikkevand rundtom i Danmark.

Miljøstyrelsen informerede tilbage i april i år alle landets kommuner om, at drikkevand hurtigst muligt skulle testes for chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Det skete efter fund af stoffet i drikkevand. Desuden viste en sundhedsmæssig vurdering af stoffet, at det ned til en grænseværdi på 0,01 mikrogram per liter ikke kunne afvises, at det kunne være sundhedsmæssigt problematisk at indtage vandet.

Men resultaterne fra undersøgelser viser altså nu, at pesticidet er mindre farligt end først antaget.

Grænseværdien for rester af midlet i drikkevand bliver derfor hævet til 0,1 mikrogram per liter.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078