23948sdkhjf

Århus vil udlægge 13 områder store solanlæg

Århus Kommune har et politisk mål om at blive CO2-neutral i 2030. Derfor vil vedvarende energianlæg – vindmøller og solenergianlæg – komme til at spille en større rolle i kommunens fremtidige energiforsyning.

Rådmanden har i forbindelse med forslaget til temaplanen om vedvarende energianlæg lyttet til borgerne og prioriteret at udlægge mange arealer til store solenergianlæg.

Der er udlagt 13 områder til store solenergianlæg og tre områder til store vindmøller.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes os at finde så mange arealer til store solenergianlæg samtidig med, at vi i høj grad har taget hensyn til blandt andet naboer, landskaber og kulturmiljøer, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Der er ved udpegningen af områderne til solenergianlæg prioriteret, at de ligger tæt på transformatorstationer for at mindske nettabet og nødvendige investeringer i elinfrastruktur.

Den lokale elproduktion fra sol og vind i Århus udgjorde i 2017 under 3 pct. af kommunens samlede elforbrug. Ved en fuld udnyttelse af de arealer, som VE-temaplanen udlægger til VE-anlæg, kan den lokale elproduktion fra sol og vind nå op på godt 60 pct. af det samlede energiforbrug (2017-tal). Dette er et vigtigt skridt, i ambitionen om CO2-neutralitet i 2030.

Byrådet skal nu tage stilling til forslaget og sende det i offentlig høring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133