23948sdkhjf

Martec inviterer virksomhederne indenfor

Martec åbner nu dørene for et af de mest avancerede energi– og miljølaboratorier i Danmark, hvor landets virksomheder får mulighed for at teste 12 forskellige energikilder.
Laboratoriet er det nyeste og muligvis et af de mest avancerede i Danmark med hele 12 forskellige energikilder (varmepumper, sol og vindenergi, naturgas, dieselgeneratorer, dampkedelanlæg med flere) og et state-of-the-art styresystem med energiovervågning og kompleks rørføring, som gør at de mange forskellige energikilder kan samkøres.

Inviterer studerende & virksomheder inden for
I sidste uge åbnede Energi- og Miljølaboratoriet formelt og undervisningsinstitutioner, politikere, leverandører og bidragsydere var inviteret til den indvielse.

Med det nye laboratorium bliver der nu åbnet op for, at studerende, uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan sende deres ansatte på kurser i at kombinere forskellige energikilder således at der opnås forsyningssikkerhed og optimal udnyttelse af energien.

- Det at udnytte vedvarende energi er i sig selv kompliceret, men når mange typer af energi skal fungere i samme system, så energien rent faktisk kan bruges når der er behov for det, ja så bliver det rigtig kompliceret – og energiregnskabet kan let gå hen og blive mindre rentabelt end oprindeligt antaget, siger Pia Ankerstjerne.

Danner rammen om eksperimenter
Projektleder Børge Nielsen, som har været ansvarlig for at etablere Energi- og Miljølaboratoriet, har i hele forløbet inddraget undervisere fra Martec og virksomheder med relevante ekspertiser for at sikre at alle de nødvendige elementer er til stede for at kunne gennemføre eksperimenter i tiden fremover. Derudover har det resulteret i at Martec, udover EU støtte, også har nydt godt af donationer fra leverandører i form af rådgivning, produkter og undervisning.

- Vi ønsker at dele vores nye faciliteter med så mange som muligt og arbejder målrettet på at tiltrække supplerende uddannelser til de unge i Frederikshavn, siger Pia Ankerstjerne.

Den Europæiske Fond for Regional udvikling har bevilliget midler til projektet som beløber sig til totalt 9,6 mio. DKK og både EUC Nord og Aalborg Universitet har bidraget som partnere i projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078