23948sdkhjf

Vindkraft og energieffektivitet topscorer hos EUDP

EUDP har fået ansøgninger om 1,3 mia. kr. i støtte i 2011. Øverst på listen finder man vindkraft, energieffektivitet og biomasse.
Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram har to ansøgningsrunder i 2011, og i den anden runde, der havde frist den 7. september, er der modtaget 79 ansøgninger om sammenlagt over en halv milliarder kr. i støtte. Tilsammen er projektbudgetterne i denne runde på over 1 milliarder kr.

Topscorerne blandt teknologiområderne er vindkraft, energieffektivitet og biomasse. På de områder er der ansøgninger for over 100 mio. kr. Derefter kommer brint og brændselsceller, systemintegration og solenergi.

Nye vinger, varmepumper & flydende biobrændsler
Indenfor vindkraft fokuserer projekterne bl.a. på design af nye vinger, tårne og havvindmølleparker, der kan gøre møllerne mere effektive og strømmen fra dem billigere.

Projekterne indenfor energieffektivitet fokuserer bl.a. på udvikling af nye typer varmepumper, LED-belysning og effektiviseringer i bygninger og industri.

Indenfor biomasse er der bl.a. projekter om bedre procesteknologi til biogas, flydende biobrændsler, f.eks. biodiesel eller bioethanol, og varmebehandling af biomasse.

190 mio. kr. uddeles
EUDP har i alt ca. 190 mio. kr. til rådighed i denne ansøgningsrunde. Bestyrelsens beslutning om tilsagn og afslag vil blive meddelt i begyndelsen af december 2011.
Læs mere om: EUDP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078