23948sdkhjf

Seas-NVE skifter adresse uden at flytte

I Faxe Kommune har man sørget for, at Seas-NVEs afdeling i Haslev nu har til huse på Energivej.
Seas-NVE har per 15. september adresse på Energivej i Haslev. Det er sket, uden selskabet har haft en finger med i spillet. Faxe Kommune har nemlig besluttet at ændre vejnavnet.

Stolthed over at høre hjemme på Energivej
Det er en meget passende adresse til selskabet, der har sørget for strøm til danskerne i 99 år.

- Her i Seas-NVE er vi naturligvis stolte af, at Faxe Kommune har valgt at ændre vejnavnet til lige netop Energivej. Vi er hele regionens energiselskab, og nu har vi fået en adresse, der understøtter vores status, siger kommunikationschef Louise Ry, Seas-NVE.

Ny adresse uden flytning
Virksomhedens kunder kommer ikke til at mærke det store til adresseændringen, for vi er ikke flyttet, men blot fået ny adresse, forklarer Louise Ry.

Samtidig fortæller hun, at nok er det en lille ændring, men den kan dog mærkes.

- Selv om energiselskabet stadig bor i det samme hus, så følger der meget arbejde med, når blot en enkelt linje i adressefeltet laves om. Vi lever godt nok i en elektronisk tidsalder, men der findes stadig rigtig meget materiale med påtrykt adresse i en virksomhed af vores størrelse, fortæller Louise Ry.

Afdelingen i Haslev huser 300 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14