Vestas bygger egen vindmøllepark
Chiles største vindmøllepark med en kapacitet på 100 MW skal gøre Vestas selvforsynende med strøm fra vedvarende energikilder i 2012.
Parken vil stå færdig i første kvartal i 2012 og vil herefter fordoble Chiles vindenergi-kapacitet.
Indgår i Vestas-portefølje
Parken, der kommer til at bestå af 50 stk af Vestas’ 2MW-møller, vil indgå i Vestas’ egen portefølje.
Det betyder, at parken skal bidrage med grøn strøm i Vestas’ produktion af vindmøller.
Målet er, at 40% af Vestas’ samlede energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2011. Samtidig skal elektricitetsforbruget dækkes 95% af vedvarende energi i 2011.
Med tilføjelsen af Talinay Oriente vil hele Vestas’ elektricitetsbehov være dækket af vedvarende energi i 2012.
Mulig købere har meldt sig
100 MW-projektet i Chile er dog så interessant – ikke blot set med Vestas-øjne – at vindmølleproducenten allerede har lokket potentielle købere til.
- Siden vi besluttede at opføre Talinay Oriente har vi modtaget indtil flere interesserede tilbud fra både lokale og internationale virksomheder i projektet, der kommer til at spille en væsentlig rolle i Chiles fremtidige energi-sektor. Vi er selvfølgelig glade for interessen, siger Juan Araluce, President of Vestas Mediterranean.
Vestas påtænker, at sælge parken, hvis et interessant tilbud kommer på bordet.