23948sdkhjf

Forskerpark indgår udvidet klimapartnerskab med NRGI

Incuba Science Park har netop indgået en klimapartnerskabsaftale med energiselskabet NRGi.
Incuba Science Park udlejer kontorer og laboratorier til især virksomheder inden for it- og biomedico, energi og fødevarebrancherne i Århus, og nu kan de også skrive klimapartner på visitkortet.

Et Klimapartnerskab handler primært om energibesparende tiltag og dermed en lavere CO2-udledning. Men i dette tilfælde har NRGi og Incuba taget skridtet videre og skal fremover også samarbejde om vidensdeling og forretningsudvikling rettet mod energibranchen.

− Det er Incuba’s vision, at virksomheden skal være blandt de førende i sin branche – også når det kommer til energibesparelser. Klimapartnerskabet mellem os og NRGi skal indfri Incuba’s mål om at blive CO2-neutral. Derudover åbner partnerskabet op for en unik mulighed for, at NRGi kan rådgive, samarbejde og måske endda være en slags fødselshjælper for de højteknologiske virksomheder, der arbejder inden for energiområdet, og som er tilknyttet Incuba, siger Hans Møller, direktør Incuba.

Skal gavne lejere på flere niveauer
NRGi består af fem divisioner, som alle kan bidrage til at nå Incuba’s mål – både inden for rådgivning, energistyring, installation, vedvarende energi og ikke mindst viden om nyeste teknologier. En viden som skal komme både Incuba og Incuba’s lejere til gavn.

− Med aftalen får vi adgang til de nyeste teknologier, som kan sikre, at vi kan optimere vores egne bygninger. Samtidig får vi adgang til NRGi’s eksperter, som vil kunne indgå i samarbejde med vores lejere. Derved vil de så at sige kunne skyde en lille genvej til markedet, siger Hans Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094