23948sdkhjf

Energisektoren driver eksporten til Canada

Canadierne er vilde med danske varer, og eksporten til Canada vokser som det næsthurtigste blandt Danmarks eksportlande. Stigningen er især drevet af energisektoren.
Canada er at finde på listen over de hurtigst voksende danske eksportmarkeder. Nyligt offentliggjorte eksporttal fra juni 2011 viser, at den danske eksport til Canada er steget 190 millioner kroner sammenlignet med samme måned året før. Dette er den næststørste eksportvækst blandt Danmarks eksportlande – kun overgået af Singapore.

Produktionsudstyr og energi leder vejen
Stigningen er især drevet af energisektoren, hvor produktionsudstyr leder vejen, men også en lang række andre danske produkter klarer sig godt i Canada, for eksempel IT-løsninger, maskinudstyr og mode- og designprodukter.

Et tilgængeligt eksportmarked
Canadas styrke som dansk eksportland er, at den canadiske forretningskultur ligger meget tæt op ad den danske. Det gør Canada til et tilgængeligt eksportmarked for især mindre virksomheder, der for første gang bevæger sig ud over de nære eksportmarkeder.

At Canada tilmed har en økonomisk vækst på 2,5 procent og 34 millioner købestærke indbyggere, gør blot landet endnu mere attraktivt set med danske øjne.

Det danske generalkonsulat i Toronto forbereder en række forskellige erhvervsfremstød i de kommende måneder for danske virksomheder indenfor energi, mode, forsvar, sundhed og it-løsninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079