23948sdkhjf

Dong Energy udnævner ny koncerndirektør

Dong Energy ansætter ny koncerndirektør for forretningsområdet Generation, mens Anders Eldrup øger sin involvering i forretningsområdet Renewables, der dækker offshore-vind.
Thomas Dalsgaard, 45 år, er med virkning fra 1. oktober 2011 udnævnt til koncerndirektør i Dong Energy med ansvar for forretningsområdet Generation.

Thomas Dalsgaard kommer fra en stilling som Senior Vice President i Dong Energy Generation med ansvar for de kommercielle aktiviteter samt Finance & Strategy.

Thomas Dalsgaard er uddannet cand. oecon. og har været ansat i Dong Energy fra 2003-2004 og igen fra 2008. Thomas Dalsgaard vil være placeret i Skærbæk.

Som tidligere meddelt går koncerndirektør Niels Bergh-Hansen, der har haft ansvaret for Generation og Renewables, på pension pr. 1. oktober 2011.

- Jeg byder Thomas Dalsgaard velkommen i koncernledelsen. Med Thomas Dalsgaard som chef for Generation fortsætter vi med uformindsket styrke omstillingen fra sort til grøn el- og varmeproduktion samt udviklingen af vores nye bioteknologiske energiløsninger, siger adm. direktør Anders Eldrup.

Eldrup overtager Renewables
Koncernansvaret for forretningsområdet Renewables overtages af Anders Eldrup, som uddyber:

- Renewables har i de senere år været gennem en omfattende og succesfuld udvikling, der har betydet, at Dong Energy i dag er førende i verden inden for offshore-vind, som er et af de hurtigst voksende segmenter i energisektoren. En sådan markedsledende position giver helt særlige muligheder for Dong Energy, hvorfor jeg ønsker at øge min involvering i den videre udvikling af dette område.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102