23948sdkhjf

ABB opfører Sydafrikas første solenergianlæg

To gigantiske solcelleanlæg med et produktionpotentiale på ialt 24.000.000 kWh om året opføres af ABB for Eskom i Sydafrika.
ABB skal bygge to fotovoltaiske (PV) anlæg for Eskom, Sydafrikas nationale elektricitetsforsyningsselskab.

Forsøgsanlæggene, hver på en hektar, vil blive placeret på et ubebygget areal i nærheden af de kulfyrede kraftværker i Lethabo i Free State og i Kendal i Mpumalanga. Anlæggene vil være de første af denne art i Sydafrika.

Kæmpe produktionspotentiale
På kraftværket i Kendal vil ABB levere et fotovoltaisk anlæg med paneler monteret i en fast vinkel. De får en kapacitet på 620 kW og et produktionspotentiale på ca. 11.500.000 kWh om året, skriver ABB i en pressemeddelelse.

I Lethabo vil installationen omfatte et PV-anlæg med en enkelt akse-soltracker, en topkapacitet på 575 kW og et produktionspotentiale på ca. 12.500.000 kWh om året.

PV-anlæggene vil blive designet til at køre uafhængigt for at producere elektricitet til brug i de eksisterende kraftværker og vil kunne fjernbetjenes og -overvåges. Det er planen, at projekterne skal være færdige inden november 2011 forud for klimakonferencen COP17, der afholdes i Durban senere på måneden.

Glade for deltagelse i pionerprojekt
- ABB teknologi spiller en vigtig rolle i etableringen og integrationen af vedvarende energi i forsyningsnettet, sagde Franz Josef Mengede, chef for ABB’s Power Generation i Power Systems divisionen og understreger:

- Solenergi er en væsentlig faktor i fremtidens energimix, og vi er glade for at kunne støtte Eskom i dette pionerprojekt.

ABB har gennemført en lang række nøglefærdige PV-projekter i hele verden. ABB har for nylig investeret i Novatec Solar, en førende leverandør af Linear Fresnel Concentrated Solar Power (CSP) teknologi, som bruger flade spejle til at koncentrere solens energi i en modtager for at producere damp.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094