Etiske regler for beregning af solcelleafkast efterlyses
Aktører i solcellebranchen mangler etiske standarder. Meget usikre beregninger ligger til grund for de afkast, men lover private investorer.
Af - Det her er et marked for lykkeriddere, og der er mange ting, man kan dreje på for at få det til at se rigtigt ud, siger Bo Helligsøe, direktør i selskabet Crescendo, der udbyder både ejendoms- og solcelleprojekter.
Voldsomt varierende årlige afkast
Det potentielle årlige afkast varierer voldsomt fra projekt til projekt. Beregningerne er usikre, og markedet er så nyt, at der ikke er viden nok, om hvorledes projekterne kommer til at fungere i den virkelige verden.
Derfor afholder Inge Nilsson, direktør i selskabet Skatteinform sig helst fra at foretage investeringer i solcelleanlæg.
- Sol er der ingen, der kender noget til, og der er ikke gået så lang tid, at man ved, hvordan det kommer til at gå. Man kan ikke gennemskue det, og det er svært at blive dygtig nok til at gå ind i det, siger hun til Børsen.
Etiske regler for beregning af restværdi
I forbindelse med beregning af afkastet ligger den største usikkerhed i, hvad solcelleparken kan sælges videre til, når den 20-årige statsgaranti og dermed projektperioden udløber.
Bo Helligsøe har set eksempler på, at man kalkulerer med en restværdi på op til 50% , hvilket ifølge ham ikke kan retfærdiggøres. Derfor efterlyser han etiske retningslinjer i branchen, hvilket kunne sætte en fælles standard for beregning af afkast.
