23948sdkhjf

Siemens cementerer position på amerikansk vindmarked

Siden juli 2011 har Siemens Wind Power fået seks nye store amerikanske vindmølleordrer på i alt 293 møller med en samlet kapacitet på 673 MW.
Ordrerne fordeler sig på fire projekter i USA, et i Canada og et i Puerto Rico i Caribien.

Fem af de seks ordrer faldt i perioden fra juli til september 2011, mens Puerto Rico-projektet (101 MW) blev sikret i oktober 2011, og således hører til i regnskabsåret for 2012. Sammen vil de seks vindmølleparker, der alle står på land, kunne levere ren strøm til mere end 200.000 boliger.

Ordrernes samlede værdi beløber sig til mere end USD 900 mio.

- Jeg synes de nye ordrer klart demonstrerer vores stærke position på det amerikanske vindmarked, og den tillid vores kunder har til Siemens’ gennemprøvede produkter, siger Felix Ferlemann, CEO for Siemens Wind Power Division.

Samtlige de nye ordrer retter sig mod Siemens 2.3-MW vindmølle, der betragtes som arbejdshesten i Siemens’ vindkraft-portefølje.

Der er til dato installeret mere end 3.700 af denne vindmølletype jorden rundt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093