Konsolidering af vores drikkevand er ikke vejen frem
Skal vi genrejse eller genopfinde samfundet efter den krise, vi er kastet ud i på grund af Covid-19?
Det er et af de mange spørgsmål, som diskuteres flere og flere steder.
Senest gør Flemming Besenbacher, professor og formand for Carlsbergfondet, sig til talsmand for, at samfundet skal genopfindes efter cirkulære princippet. Men samtidig siger Flemming Besenbacher også, at den cirkulære økonomi bliver glemt, når vi debatterer omstillingen i vores samfund.
Et langt stykke hen ad vejen er jeg enig med Flemming Besenbacher. Men når han nævner konsolidering i vandbranchen, er jeg fuldstændig uenig. Det er muligt, at centralisering kan være relevant i forbindelse med behandling af spildevand, men vores drikkevand trives nu engang bedst i dens nuværende decentrale model under demokratisk indflydelse og tæt på borgerne. I min optik har modellen mange gevinster og få ulemper.
Men måske kender Flemming Besenbacher ikke så meget til modellens mange styrker og skærer derfor drikkevand og spildevand over en kam. Og så er der i øvrigt stor forskel på, om drikkevandsforsyningen er ejet af det offentlige eller direkte af forbrugerne.
Kun fokus på drikkevand
Som direktør i en forening, der repræsenterer knap 2.000 primært forbrugerejede vandværker, oplever jeg, at de mindre vandværker har stort fokus på en effektiv vandforsyning med fornuftige vandpriser. Priserne dækker de reelle omkostninger ved at levere godt drikkevand til forbrugerens hane.
Der er kort sagt alene fokus på kerneopgaven med at levere rent drikkevand, og på den måde adskiller de forbrugerejede vandværker sig fra de store forsyningsselskaber, som typisk også tager sig af spildevand og andre ydelser.
Energivenlige løsninger bruges i stor stil
Vores vandværker arbejder allerede aktivt med at reducere energiforbruget. På flere vandværker har man allerede reduceret energiforbruget markant og for eksempel skiftet til nye pumper eller øget brugen af vedvarende energi. Der plantes også skov i stor stil til beskyttelse af grundvandet.
De forbrugerejede vandværker trækker på eksterne leverandører og arbejder sammen med vandværker i nærområdet, når det handler om energivenlige og effektive løsninger. Gennem vores samarbejde med leverandører bidrager vi også til eksport af den decentrale vandmodel.
Indsatserne fortsætter de kommende år, så også vi bidrager til en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030.
Lang transport af vand koster energi
Det er vigtigt at skelne mellem by- og landområder. Den decentrale struktur er den eneste rigtige i landområder og provinsbyer, for det giver ikke mening at transportere vand over meget lange afstande. En lang transportvej bruger unødvendigt meget energi – og det er ikke særligt klimavenligt. Beregninger fra Krüger A/S viser, at der skal bruges cirka 15 procent mere energi per 10 kilometer. Desuden forringes kvaliteten af drikkevandet, hvis der bliver pumpet store mængder ud, som ikke bliver aftaget med det samme og derfor står for længe i rørene. En decentral struktur giver også større forsyningssikkerhed, hvis der opstår en forurening, for når de udpumpede vandmængder er mindre, kan man bedre inddæmme forureningen og etablere en nødforsyning.
Derfor er en konsolidering af drikkevandet ikke vejen frem.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
