23948sdkhjf

Bookmakere går ind i Dong-sag

Det er nu muligt at spille på, hvem der kommer til at efterfølge Anders Eldrup som topchef hos energigiganten.
Efter Anders Eldrups exit hos Dong er spekulationerne gået i gang vedrørende hans efterfølger. Også bookmakerne er kommet med deres bud på den kommende topchef, og vil man gerne tjene lidt penge på direktør-skiftet, er det nu, man skal slå til.

Hos bookmakerfirmaet Bet24 har man lavet en liste med mere eller mindre seriøse kandidater til posten.

- Henrik Poulsen fra TDC bliver vores bedste bud, og han kunne ligne en oplagt ansøger, men han tjener efter sigende i omegnen af det dobbelte af Anders Eldrup, hvorfor vi ikke er helt overbeviste, om han ender med at lande jobbet, siger Frederik Skov fra Bet24 til Berlingske Business.

Bookmaker-firmaet føler sig ganske overbevist om, at det bliver en mand, der følger i Anders Eldrups fodspor. Det belønnes nemlig kun med odds 1,02 mod odds 15,0 på en kvinde.

Derudover har Bet24 følgende bud på en kommende topchef:

• Henrik Poulsen (TDC) 5,00
• Carsten Krogsgaard Thomsen (DONG) 7,50
• Ditlev Engel (Vestas) 10,00
• Mats Jansson (SAS) 20,00
• Carsten Koch (Økonom) 35,00
• Jens Thomsen (Danmarks Nationalbank) 50,00
• Anders Geertsen (Videnskabsministeriet) 50,00
• Martin Lidegaard (Klima & Energi) 50,00
• Thomas Egebo (Energiministeriet) 50,00
• David Hellemann (Finansministeriet) 50,00
• Karsten Dybvad (Dansk Industri) 50,00
• Peter Loft (Skatteministeriet) 50,00
• Jørgen Huno Rasmussen (F.L. Smidth) 50,00
• Nils Bernstein (Nationalbankdirektør) 50,00
• Niels Smedegaard Andersen (Mærsk) 50,00
• Jørgen Vig Knudstorp (Lego) 100,00
• Connie Hedegaard (EU Kommissær) 100,00
• Marianne Thyrring (Miljøministeriet) 150,00
• Merete Eldrup (TV2) 150,00
• Ida Auken (Miljøminister) 250,00
• Bjarne Corydon (Finansminister) 250,00
• Stine Bosse (Det Kongelige Teater) 250,00
• Kenneth Plummer (Tidl. DR) 500,00
• Flemming Østergaard (Parken) 500,00
• Jesper Nielsen (Kasi-Group) 1.000,00
• Jakob Baruel Poulsen (DONG) 1.000,00
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203