Fjernvarme bliver del af energiforlig
Alt tyder på, at der afsættes et tocifret millionbeløb til udvikling af fjernvarmeteknologi i det kommende energiforlig.
Det sker ved at afsætte et tocifret millionbeløb, der skal hjælpe med at omstille fjernvarmenettet, så det bedre kan fungere sammen med andre energiformer.
- Forskning og udvikling i fjernvarme er den sikre måde at skabe såvel flere arbejdspladser som at reducere CO2-udledningen. Dertil kommer, at det dels gør det store flertal af de danske husejere grønne med et slag og sikrer dem billig energi, som understøtter samfundets behov. Det bør politikerne ikke kunne sidde overhørig, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, til Børsen.
Dansk Fjernvarme vurderer selv, at andelen af danske husstande, der er koblet på fjernvarmenettet, med fordel kan øges fra de nuværende 62 % til 75 %.