Dansk gasanlæg kåret til verdens bedste
Nybro Gasbehandlingsanlæg er blevet kåret til verdens bedste i en japansk kåring.
Undersøgelsen er baseret på faktorer som sikkerhed, økonomi, miljø, arbejdsmiljø og effektiviseringer, og det var anden gang, det danske værk snuppede førstepladsen. Derfor kan man denne gang også bryste sig med titlen Excellence Award Winner.
Ifølge driftsleder Henrik Bay skyldes succesen blandt andet, at værket understøtter en såkaldt performance-kultur, hvor medarbejderne motiveres til hele tiden at komme med forslag til forbedringer. De to seneste år har det resulteret i 234 forbedringsforslag, hvoraf de 131 er blevet gennemført.