23948sdkhjf

Flere bejlere til Anders Eldrup

Den tidligere topchef har allerede modtaget flere tilbud fra store virksomheder. Det er dog usikkert, om en konkurrenceklausul hos Dong vil kunne påvirke hans fremtidige muligheder.
Der er intet, der tyder på, at tidligere Dong-topchef Anders Eldrup kommer til at kede sig i fremtiden. I hvert fald melder han om pæn interesse for at tilbyde ham fremtidige opgaver.

- Jeg har allerede et antal bestyrelsesposter, og dem er jeg glad for. Selv i de seneste to-tre uger har jeg fået mindst fem forespørgsler om, hvorvidt jeg kunne tænke mig ditten eller datten. Så jeg er egentlig relativt optimistisk med hensyn til, at der vil blive kaldt på mig til forskellige ting, siger Anders Eldrup til Børsen.

Vil ikke være administrerende direktør
Han understreger dog, at han ikke er interesseret i igen at indtage en stilling som administrerende direktør i et selskab, men i stedet i opgaver med ”en løsere portefølje”.

Først skal det dog afklares, om Dong Energy vil påberåbe sig en toårig konkurrence-, kunde- og leverandørklausul, som var en del af Anders Eldrups kontrakt med energiselskabet.

Anders Eldrups advokat, Lars Svenning Andersen fra Bechbruun, har forgæves forsøgt at få et svar på dette fra Dong. På Børsens henvendelse svarer kommunikationschef Karsten Anker Petersen blot, at man på nuværende tidspunkt ingen kommentarer har.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109