Klumme: Energiforliget - ambitiøst nok? - Nej
Det nye energiforlig kom på plads efter et langt sejt træk. Årsagen var, at man ønskede et stort forlig med så mange partier, at aftalen kan holde uanset regeringsskifte frem til målet i 2020-25. Det er klogt nok og et skridt på vejen.
Desværre er muligheden til stede for, at Danmark også mister en kæmpe chance. Jeg tænker her på jokeren - Bølgeenergi.
Bølgekraften blev i energiforliget betænkt med 25 millioner over fire år. Dong fyrer en direktør pga. af et for stærkt arrangement til vindenergi og for en medarbejders aftrædelsesgodtgørelse, der matcher ca. de 4 år til som er betænkt til bølgekraft. Jo det går godt i Danmark.
Jeg forstår tvivlen til bølgekraft, der er kommet af fejlagtige mislykkede forsøg og havarier, men herre Gud. Ellerhammer fløj kun rundt om en pind i 1906 og i USA fløj man kun 4 sekunder første gang i 1903. Der er ligesom sket lidt siden med flyvning på de hundrede år. Dem der først erkender en mulig fremtid for et objekt og gør noget ved det - bliver en vinder.
Energisituationen er på katastrofekurs. Befolkningstilvæksten stiger eksplosivt. Befolkningerne i den tredje verden som allerede er født kræver naturligt nok bedre vilkår og mere energi, der ikke findes hvis den skulle leveres.
Lad mig referere til en dansk konsulent fra Institut for teknologi og innovation fra Syddansk Universitet Flemming Nissen, der i DR2 programmet Danskernes Akademi udtaler: ”Der er brug for nytænkning” – jeg vil sige ”der brug for en holdningsændring”. Alt er ikke kun et spørgsmål om penge, men sikkerhed for befolkningens og den kommende befolknings tarv (vores børn og børnebørn).
Flemming Nissen nævner i udsendelsen, at hvis Jordens bestående på ca. 4,5 milliarder år omsættes til 24 timer, har vi mennesker kun været her i 1,17 minutter. I den tid har menneskerne brugt 50 % af Jordens fossile reserver på 0,02 sekund. Ja, det er rigtigt på 0,02 sekund. Lidt skræmmende ikke? Der er ingen vej uden om. At vente til løbet er kørt er en halsløs gerning. Husk at meget af de sidste 50 % er svært tilgængelige (bl.a. oliesand), der kræver meget stort energiforbrug for at udvinde det. Energiforbruget for at få olien fri kan repræsentere 50 % eller mere af det man udvinder. Der udover kan nævnes forurening og CO2 udslip, der heller ikke ligefrem gavner miljøet og os.
Jo, det er frustrerende at se på de store muligheder Danmark har for at gentage vindenergi eventyret og så ikke gøre nok ved det. Der tales om Danmarks mulighed for at leve som et delvist viden samfund. Det er rigtigt set ud fra, at vi derfor skal producere en masse i Danmark, til trods for at vore bølgeforhold ikke er optimale. Danmark skal fremstå som et showroom for vind, bølger, biogas og anden generations biofuel fremstilling.
Vi skal lave nogle demonstrations anlæg i Danmark, med dansk arbejdskraft i form af smede, svejsere, ingeniører m.v. Når vi så sælger til udlandet, kan visse dele stadig produceres i Danmark, mens flere ting naturligt vil blive fremstilles i modtager landet. Knowhow kan komme fra Danmark tillige med mindre tunge eller ”klogere ting”.
Når jeg nævner Danmark som Showroom er det fordi vores bølgepotentiale kun er en 1/4 af f. eks. Storbritanniens. En bølgemaskine opstillet i UK indtjener altså fire gange så meget for samme investering. I Storbritannien betaler de tillige omkring kr. 2,50/kWh til bølgeanlæg, de første 10 år i opstartsfasen.
Med stigende energipriser og større effektivisering vil bølgekraften også kunne konkurrere med vind fra omkring 2020-25? også senere endog med kul, olie og gas i Danmark. Flere steder på Jorden vil bølgeenergien allerede i opstarten kunne konkurrere med fossile brændstoffer – Chile, Australien med flere. På Færøerne og liggende mindre samfund, der ikke kan opstille kul-olie-gasfyret kraftværker på 200-400 MWe, vil bølgeenergi allerede nu kunne konkurrer med dieselgeneratorer. En backup af konventionel energifremstilling er stadig nødvendig. Man kan ikke gemme energi (el) billigt. Man slipper altså ikke for generatorerne indtil videre, men for brændstofudgiften og noget af vedligeholdelsen og driften.
I Rom sluttede en senator Cato i flere år altid sin tale med: ”I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges” og Kartago blev til sidst ødelagt og jeg siger: ”Vi gjorde det med vind og vi kan gøre det igen med bølger”.
