23948sdkhjf

Biogas kan give billigere varme

Byggeriet af et nyt bioforgasningsanlæg i Hillerød begynder i denne uge, og det kan på sigt give lavere varmeregninger til fjernvarmebrugere over hele landet.
Bioforgasning kan relativt ukompliceret erstatte naturgas i mange små kraftvarmeværker og derigennem sikre forbrugerne billigere varmeregninger, det skriver Sjællandske Medier.

- Der er over 100 af de minikraftværker i Danmark, og den her teknologi vil være perfekt for dem. En motor, der kører på naturgas, kan også bruges til den her teknologi, siger Erik Christensen, direktør i EBO Consult, som sammen med Bioforgasningsselskabet Hillerød P/S står bag det nye anlæg i Hillerød.

I Hillerød er det nye byggeri blandt andet finansieret af folkeaktier, og Erik Christensen mener det vil være oplagt at finansiere andre anlæg på samme måde.

Anlæggene kan blive for dyre

Dansk Fjernvarme glæder sig over et kommende lovforslag, der skal give landets 35 dyreste fjernvarmeværker lov til at fyre med biomasse. Pressechef i Dansk Fjernvarme Torben Sørensen vurderer imidlertid, at værkerne først og fremmest vil vælge en simpel biomassekedel i stedet for naturgassen, da et bioforgasningsanlæg vil være for dyrt.

- Det er billigere at købe en biomassekedel. Men det er en mulighed for de 35 værker, hvis det kan blive en overskuelig investering, siger Torben Sørensen, som oplyser, at der bliver holdt øje med bioforgasning i branchen.

- Det er et produkt, der har en fremtid. Men det er ikke sikkert, at det er de pressede barmarksværker, der står forrest i køen for at investere i det, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08