23948sdkhjf

El-snydere hacker intelligente elmålere

Forbrugere og professionelle har fiflet med intelligente elmålere og på den måde snydt et amerikansk elselskab for flere hundrede millioner dollars.
Når elmålere bliver intelligente, vil elselskaberne stå over for helt nye sikkerhedsudfordringer, i takt med at der åbner sig nye muligheder for at snyde med målerne. Sådan ser det i hvert fald ud i følge en sikkerhedsbulletin fra det amerikanske forbundspoliti FBI, som sikkerhedsbloggen krebsonsecurity.com har fået fat i, det skriver Ingeniøren.

I Puerto Rico, USA, har et elselskab tilsyneladende mistet flere hundrede millioner dollars, fordi nogen har logget sig ind i intelligente elmålere via målernes optiske interface. Derved har de kunnet ændre på, hvor stort et elforbrug måleren registrerer.

- Den optiske port på den enkelte måler er beregnet til at give teknikere adgang til at diagnosticere problemer i marken. Denne metode kræver hverken fjernelse, ændring eller adskillelse af måleren og efterlader måleren fysisk intakt, oplyser FBI i sikkerhedsbulletinen. I nogle tilfælde er en kraftig magnet desuden blevet monteret på målerne, hvilket har fået dem til at stoppe med at måle strømforbruget.

- Hver metode får den intelligente elmåler til at rapportere et mindre strømforbrug, end det, der faktisk er blevet brugt. Den ændrede elmåler reducerer typisk kundens regning med 50 til 75 procent. Fordi elmåleren bliver ved med at rapportere et strømforbrug, ser den ud til at fungere normalt. Og eftersom elmåleren bliver fjernaflæst, så er det meget svært at opdage svindlen. En stikprøve udført af elselskabet, afslørede at ca. 10 pct. af elmålerne var blevet ændret, oplyser FBI i sikkerhedsbulletinen.

FBI mener, at det primært er tidligere ansatte i elselskabet, der har manipuleret med målerne mod betaling, og at de har uddannet andre i at gøre det samme, skriver Ingeniøren.

FBI forventer, at problemet bliver stadig mere almindeligt i takt med udbredelsen af intelligente elnet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078