23948sdkhjf

DONG får ny direktør

Henrik Poulsen bliver ny administrerende direktør for DONG Energy
DONG Energy’s bestyrelse har besluttet at ansætte Henrik Poulsen som ny administrerende direktør for DONG Energy. Henrik Poulsen kommer fra en stilling som administrerende direktør i TDC A/S. Han tiltræder sin nye stilling senest den 1. november 2012.

Bestyrelsesformand Fritz Schur siger:

- I bestyrelsen glæder vi os over, at Henrik Poulsen har sagt ja til opgaven. DONG Energy er en stærk og veldrevet virksomhed, der især vokser markant inden for havvind og olie- & gasproduktion. Henrik Poulsen er efter bestyrelsens opfattelse den helt rette til at videreføre strategien og til at sikre den fortsatte udvikling af DONG Energy’s aktiviteter.

- Udover at være en af Nordeuropas førende energikoncerner er DONG Energy også Danmarks største energiselskab, med ca. 1 mio. privat- og erhvervskunder. Bestyrelsen lægger derfor vægt på, at Henrik Poulsen fortsætter DONG Energy’s store indsats for at skabe værdi for kunderne – et arbejde som han har haft stort fokus på i TDC.

Henrik Poulsen siger:

- DONG Energy er en stor og spændende virksomhed, der indtager en central position i Danmarks omstilling til grøn energi. Virksomheden er inde i en rivende udvikling og har et fortsat stort potentiale, som jeg glæder mig til at være med til at realisere. Samtidig er jeg meget tiltrukket af den opgave, der ligger i, at DONG Energy er en virksomhed, som mange har store forventninger til.

Koncernøkonomidirektør Carsten Krogsgaard Thomsen er pr. 12. marts 2012 konstituereret som administrerende direktør for DONG Energy og fortsætter som sådan indtil Henrik Poulsen tiltræder.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2012 eller det forventede investeringsniveau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11