23948sdkhjf

Energioptimering kan sparer industrien millioner

Systematiske analyser af industriens elmotorer og drivsystemer skal åbne op for store energibesparelser i millionklassen.
Besparingspotentialet på elforbruget er ikke til at tage fejl af, når industrien tegner sig for op mod 70 procent af det danske elforbrug, og omkring 40 procent af forbruget vedrører elmotordriften af roterende maskiner som pumper, blæsere, ventilatorer og kølekompressorer.

- Vi oplever store besparelsespotentialer rundt omkring i de danske industrivirksomheder. Besparelsesmuligheder fra 15 til 45 procent er ikke ualmindelige. Derfor er vi også stolte over, at vi nu er certificeret af Leroy-Somer til at kunne gennemføre energioptimeringer og driftsbesparelser i industrien, siger direktør Frank S. Johansen fra Electro Care.

- Der er al mulig grund til at fokusere på elforbruget på et produktionsanlæg, for det er som regel her, de store besparelser skal findes, forklarer Frank S. Johansen og uddyber:

- Set over en 10-årig periode vil de samlede omkostninger for en elmotor ofte fordele sig med 95 procent til elforbruget og kun omkring fem procent til selve motoranskaffelsen og vedligeholdelse. Så besparelsespotentialet ligger helt klart på forbrugsdelen, der kan nedsættes gennem optimeringer, reguleringer af hastighed og driftstid samt udskiftning til moderne og effektive elmotorer med lavere driftsomkostninger og vedligeholdelse.


Fakta om Leroy-Somer
Leroy-Somer er en toneangivende, global producent og udviklingsorganisation inden for elmotorer, elektronik, gearmotorer og generatorer til industri, kraftværker, vindmøller og skibsfart. Firmaet har ansat mere end 600 ingeniører på verdensplan til at udvikle nye produkter eller tilpasse løsninger til markedets behov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11