Klumme: Skomager bliv ved din læst – det betaler sig bedst…
De store forsyningsselskaber er flere steder i landet blevet væsentlige konkurrenter til de private virksomheder i vvs-, el- og ventilationsbranchen. Forsyningsselskaberne har etableret såkaldte entrepriseafdelinger, og deres priser er ofte helt i bund. Men hvordan hænger det egentligt sammen både at drive et forsyningsmonopol og en kommerciel erhvervsvirksomhed?
Formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen
I DS Håndværk & Industri er vi store tilhængere af liberaliseringen af energisektoren, men de store elselskaber bør naturligvis ikke kunne benytte deres opsparede egenkapital fra monopoltiden til at udkonkurrere private erhvervsdrivende. Det tror jeg naturligvis heller ikke, at de gør. Jeg går som udgangspunkt ud fra, at TRE-FOR kører efter bogen - alt andet ville være torskedumt i en så gennemreguleret branche. Men systemerne og pengestrømmene i virksomheden er uigennemskuelige, og jeg kan ikke blive fri for den lille tvivl. Går det nu rigtigt til?
På baggrund af offentliggørelsen af TRE-FORs årsresultat med et underskud på et stort tocifret millionbeløb i netop entrepriseafdelingen skrev Fyens Stiftstidende tidligere på måneden, at TRE-FOR nu vil fyre medarbejdere – fortrinsvis i netop TRE-FOR Entreprise, hvor 70 ud af 290 medarbejdere mister deres arbejde.
Jeg forventer naturligvis som nævnt, at TRE-FOR - og andre - kører deres forretning helt efter bogen. Jeg undrer mig bare over, at en virksomhed igennem længere tid kan køre med så store underskud i en entrepriseafdeling, når der jo netop skal være vandtætte skotter mellem forsyningsvirksomheden og de kommercielle aktiviteter. Hvor kommer pengene så fra?
Noget andet er så, om deres offensive kommercielle forretningsstrategi med virksomhedsopkøb, overraskende lave priser på licitationer og storsponsorater både i og uden for egen region er i overensstemmelse med det, vi som forbrugere og samfund er bedst tjent med, og det der i øvrigt var meningen med det politiske forlig om liberaliseringen og den frie kapital i forsyningssektoren, hvor f.eks. TRE-FOR tjente 1,3 mia. kr. på at sælge deres andel af Elsam.
For mig at se må TRE-FOR (og andre forsyningsselskaber) se de seneste års debat som et meget kraftigt vink med en vognstang om, at der både blandt politikerne, i erhvervslivet og hos forbrugerne ikke er enighed i den valgte forretningsstrategi. At de måske skulle gøre som skomageren og blive ved deres læst - og lade de (rigtigt) private virksomheder tage sig af de kommercielle aktiviteter. Det kunne jo også være, at de så slap for gentagne årsresultater med gigantiske underskud i forretningen. For er det ikke at tage medarbejderne – og kunderne – som gidsler i en unødvendig aggressiv strategi, som kun handler om vækst for enhver pris?
