23948sdkhjf

Familier tester mikrokraftvarmeanlæg

20 familier i Varde Kommune tester for tiden de små kraftvarmeværk, der både producerer strøm og varme til det daglige forbrug.
Et lille kraftvarmeanlæg i bryggerset er et sandsynligt bud på fremtidens strøm- og varmeforsyning. Og i Varde Kommune har tyve familier fået en forsmag på fremtiden. De har nemlig meldt sig som forsøgsfamilier i et nationalt projekt, der går ud på at udvikle brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg i private husstande. Det skriver Ugeavisen Varde.

– De første driftserfaringer tegner meget positivt, siger projektleder Michael Byllemos fra SE til ugeavisen. SE har som netselskab bidraget til projektet med elinstallationen, kontakt til værterne samt opkobling af anlæggene til internettet, så forbrugere og SE kan følge driften af anlægget.

Mikrokraftvarmeværket bruger naturgas til at producere varme og el i huset i stedet for, at det skal komme gennem et ledningsnet, hvor der går en hel del til spilde. Og der ser ud til at være penge at spare med de små anlæg. I hvert fald kan Jan Skovbjerg, der deltager i projektet, oplyse overfor Ugeavisen Varde, at hans familie nu kun bruger højst fem kilowatttimer om dagen, hvor den tidligere brugte 20. Om natten ryger elproduktionen ud på elnettet.

Biogas kan gøre det endnu billigere
Det lille kraftvarmeværk kan også køre på biogas. Så for familier, der bor nær et biogasanlæg, vil der i fremtiden være endnu mere at spare med anlægget. Det er dog ikke aktuelt endnu, da mikrokraftvarmeanlægget er langt fra at kunne komme i produktion til private familier.


Det er Dansk Mikrokraftvarme, der står bag projektet, som er på finansloven med 50 millioner kroner fra 2007 til 2013, hvor det forventes at slutte. Konsortiet bag Dansk Mikrokraftvarme består af en række producenter af brændselscelleanlæg og -komponenter samt af elselskaber.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111