23948sdkhjf

Aarhus kommune satser massivt på el-biler

Hele kommunens vognpark skal frem mod 2016 udskiftes til elbiler – det er i hvert fald ambitionen.
- Jeg har en forventning om, at alle Aarhus Kommunes biler kører på el i 2016. Det være sig fra hjemmeplejens røde biler, der lydløst glider frem i trafikken, til lastbilerne i teknik og miljø, lyder det fra sundhedsrådmand i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), i en nyhed på kommunens hjemmeside.

I Danmark er der kun solgt 280 elbiler i år, derfor har regeringen besluttet at forlænge afgiftsfritagelsen, og det er SF-rådmanden i Aarhus glad for.

- Det er en miljømæssig katastrofe for Danmark, at vi ikke er længere med el-biler. Det gør ikke katastrofen mindre, at transportsektoren står for 21 procent af den samlede CO2-udledning. Derfor har jeg besluttet, at Aarhus kommunes hjemmeplejebiler skal over på el, efterhånden som de nuværende leasing-aftaler udløber, siger Thomas Medom på hjemmesiden.

50 procent mindre CO2
Hvert år kører den aarhusianske hjemmepleje 2,4 mio. km i bil og udleder årligt 300.000 ton CO2. Ved at skifte til elbiler, forventer kommunen at kunne reducere denne udledning med 50 procent.
Hjemmeplejen har allerede testkørt fem elbiler, og det har vist sig, at bilerne generelt er billigere i drift, og det kan gøre, at serviceudgifterne bliver endnu mindre ved et udbud.

- Det her er simpelthen en ren win-win. Vi tanker bilerne op om natten med strøm fra vindmøllerne, som producerer mest om natten. Det er genialt, det er godt for miljøet, og så er det billigt. Jeg vil godt lægge hovedet på blokken - i 2016 er det ikke kun en miljømæssig god forretning, men også en økonomisk set god forretning. Endnu et plus er, at elbiler er med automatgear. Mange lokalcentre har længe ønsket at køre biler med automatgear, da det mindsker belastning i skulder og håndled. Vi har målt, at man i løbet af en vagt skifter gear omkring 275 gange i en almindelig bil, så på sigt kan elbilerne måske give færre sygedage, siger Thomas Medom.

Mens tanken først er at udskifte bilerne i hjemmeplejen, skal bilerne i kommunens forvaltning på sigt også køre på el.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094