23948sdkhjf

Rådmand indvier varme-lab i Århus

Århus Kommune vil lære skoleeleverne mere om fjernvarme og introducerer derfor et nyt varme-lab på Århusværket.
Det bliver rådmand Bünyamin Simsek, der onsdag 5. september klipper snoren til det nye varme-lab. Det er et undervisningstilbud, som handler om fjernvarme i praksis. Det skriver Århus Kommune på sin hjemmeside.

- Jeg hilser det nye VarmeLab velkommen. Det vil bygge bro mellem klasseværelset og den virkelige verden på en nærværende måde. Det vil give eleverne indsigt i en klimavenlig teknologi, hvor Danmark er førende, og det vil vise eleverne en kommunal arbejdsplads på en spændende og vedkommende måde, siger Bünyamin Simsek.

VarmeLab henvender sig til grundskolens ældste elever, som får et tidssvarende undervisningstilbud med besøg på et varmeværk, med hands on-øvelser i et fjernvarmelaboratorium, med it i undervisningen og augmented reality også kaldet forstærket virkelighed, hvor eleverne med iPads kan se, hvad der foregår inde i selve varmeanlægget.

Første klasse i laboratoriet bliver 9. klassetrin fra Katrinebjergskolen, der umiddelbart efter indvielsen får mulighed for at afprøve varme-lab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079