23948sdkhjf

Millionbevilling styrker forskning i bioolie

En millionbevilling fra Det Obelske Familiefond sender Aalborg Universitets bioolieforskning i international topklasse.
”Nedsæt CO2-udledningen!” Sådan lyder kravet til transportsektoren, og svaret på den udfordring kan bestå af tre bogstaver: H-T-L, som står for Hydro Thermal Liquefaction. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

HTL er en metode, som kan omdanne restprodukter fra land- og skovbrug (fx gylle eller halm) til bioolie gennem en proces, hvor restprodukterne bliver udsat for temperaturer på mellem 250 og 450 grader og et tryk mellem 100-350 bar. Teknologien er kendt, men hidtil er forsøg lavet i små anlæg, der langt fra har givet optimale betingelser for at lære mere om processen, og om hvordan man får den bedst mulige olie ud af anstrengelserne.

- Men med bevillingen på 3,5 million fra Det Obelske Familiefond og tilsvarende penge fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet får vi mulighed for at købe et bioolieanlæg helt i international topklasse. Anlægget vil give os værdifuld viden om, hvordan vi bedst omdanner biomateriale til olie. Omdannelsen er CO2-neutral, og da olien vil kunne bruges i transportsektoren, vil det kunne nedbringe CO2-udledningen og give sektoren en grønnere profil. Potentialet er mindst på niveau med fx bioethanol og konventionel biodiesel, måske endda større, siger professor Lasse Rosendahl fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik.

Central brik i forskningen
Anlægget svarer på væsentlige områder til et fuld skala anlæg, og det nye anlæg byder på fantastiske muligheder, der gør, at det bliver helt centralt i Aalborg Universitets satsning på dette forskningsfelt.

- Hidtil har vi kun kunnet lave ganske små mængder olie ad gangen, og det har betydet, at uforholdsmæssig megen tid er gået med at varme massen op og senere køle den ned, hvilket gør de egentlige procesbetingelser lidt diffuse. Med det nye anlæg kan vi kontinuerligt levere biomasse til anlægget uden at stoppe anlægget, og det betyder, at anlægget langt størstedelen af tiden vil have den rigtige temperatur/tryk til at omdanne biomasse til olie, og det giver bedre betingelser for at forske i, hvad der sker i processen, og hvilke biomaterialer der er bedst at lave bioolie ud af. Og nu kan vi producere så store mængder, at vi også kan arbejde med og teste færdige biofuels, hvilket vi kan gøre i de motorer og turbiner, som vi har indkøbt til netop det formål, siger Lasse Rosendahl.

Anlægget forventes installeret i begyndelsen af det nye år, og det bliver ikke kun interessant for forskerne på Aalborg Universitet. Forskere fra Aarhus Universitets Institut for Kemi er nemlig også med i samarbejdet, og der er også deltagelse fra erhvervslivet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094