23948sdkhjf

Bio-brændstof er ikke bedre end konventionelle brændstoffer

Rapporter viser, at biodiesel udleder lige så meget CO2 som konventionelle brændstoffer. Det får nu EU-kommissionen til at komme med et direktivforslag, der kan få store konsekvenser for europæisk biodiesel-industri.
Hvis EU-Kommissionen får vedtaget direktivforslaget, vil stort set hele den europæiske biodiesel-industri, som årligt omsætter for 100 mia. kr., være truet af lukning. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten på baggrund af direktivet, der er blevet lækket.

Direktivet kommer som reaktion på, at en stribe videnskabelige rapporter har vist, at flere typer biobrændstoffer medfører et lige så stort udslip af drivhusgasser som almindeligt konventionelt brændstof.

Det er især biodiesel fremstillet af palmeolie, raps og sojabønner, der viser sig at have en dårlig miljøprofil, fordi brug af disse til brændstof vil medføre afskovning som følge af, at det globale landbrugsareal skal udvides med 1,8 mio. ha for at dække behovet for olie til produktion af blandt andet fødevarer. Skal EU nå sit mål om 10 procent biobrændsel i transportsektoren i 2020, vil det altså i sidste ende medføre et ekstra CO2-udslip på 495 mio. tons, skriver avisen.

Det er dette, EU-Kommissionen nu reagerer på med det nye direktivforslag, der siger, at biobrændsler fremstillet af ’fødevare-afgrøder’ maksimalt må udgøre fem procent af energiforbruget i transportsektoren i 2020. Mens målet hidtil har været 10 procent, har der indtil nu ikke været en øvre grænse. Det skriver Jyllandsposten.
Kommenter artiklen (6)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078