23948sdkhjf

SE vil rådgive om energi i EU

Det sydjyske energiselskab SE vil med afsæt i nyt EU-direktiv udvide forretningsområdet til flere andre europæiske lande. Tyskland og Polen er første stop.
I de kommende år skal EU-landene i gang med at implementere et nyt EU-regulativ, som kræver at medlemslandene frem mod 2020 skal reducere deres energiforbrug markant.

SE ser regulativet som en oplagt mulighed for at udvide sit forretningsområde. Det er nu energiselskabets mål, at blive dansk markedsleder, når det handler om at rådgive om energi, og samtidig vil SE udvide forretningsområdet til også at omfatte energirådgivning i andre EU-lande. Det skriver Børsen.

SE vil i første omgang vende blikket mod Tyskland og Polen.

- Vi er gået efter de lande, der har de højeste energipriser og afgifter. Og efter de lande, hvor den politiske vilje til at reducere energiforbruget er størst. Sådanne faktorer er jo det bedste incitament til at optimere. Og det var så Tyskland og Polen, som lå lige for, siger underdirektør i SE, Rasmus Plougmann Laursen, til Børsen.

Ifølge underdirektøren viser analyser, at der alene i Tyskland er et markedspotentiale for SE på 100 mio. kr.

Rasmus Plougmann Laursen siger til Børsen, at 2013 for SE bliver et mobiliseringsår, hvor udvalgte medarbejdere skal høste erfaringer på det tyske og polske marked, herefter skal processen speedes op.
Læs mere om: SE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093