23948sdkhjf

Med trussel om energifråds slap Microsoft for millionbøde

Microsoft er sluppet for at betale en bøde på 1,2 millioner kroner ved at true med at tænde gigantiske varmeapparater i et datacenter og fyre el af for 400.000 kroner.
Det skriver Berlinske Business.

Bøden var blevet tildelt et af Microsofts datacentre, der ligger i en lille by nær den canadiske grænse i staten Washington, fordi centeret havde brugt væsentlig mindre strøm, end Microsoft tidligere have anslået over for det lokale elselskab.

En besynderlig regel siger nemlig, at alle større kunder hos det lokale elselskab skal anslå det årlige energiforbrug, og bruger man meget mere end det - eller meget mindre - skal man betale en bøde. Strømmen kommer fra et vandkraftværk, og med et vandkraftværk er der en given mængde energi, der kan produceres, og den skal så udnyttes bedst muligt, lyder rationalet bag ordningen. Det skriver Berlingske Business.

Microsoft nægtede imidlertid at betale bøden og truede i stedet med at fyre el af for 400.000 kroner på ganske kort tid, så datacenterets elforbrug blev som anslået. Det fik elselskabet til at trække følehornene til sig og trække bøden tilbage.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078