23948sdkhjf

VE sætter de danske kraftværker under pres

I 2020 vil størstedelen af elproduktionen i Danmark være baseret på vedvarende energi. Det vil sætte de danske kraftværker under økonomisk pres, viser ny analyse fra Dansk Energi.
1 GW af den centrale danske kraftværkskapacitet er ved at være udtjent, fysisk som økonomisk, og er ved at lukke i disse år. Men yderligere kraftværkskapacitet vil være under pres. Det konstaterer Dansk Energi på baggrund af ny analyse.

- Den store produktion fra Norge og Sverige, men også den danske vindkraft, vil skabe overskud af billig strøm i de nordiske lande. Niveauet for elprisen vil være afhængig af prisudviklingen i de primære brændsler, kul og gas og i stigende grad biomasse samt udviklingen i CO2-prisen, men uanset udviklingen i brændselspriserne og CO2-prisen, vil de centrale kraftværker blive udfordret på deres indtjening, da de i høj grad selv kommer til at sætte prisen i det nordiske elmarked. Det siger leder af Dansk Energis analyseafdeling, Peter Meibom, i en nyhed på Dansk Energis hjemmeside.

- Dette medfører, at det vil blive sværere at opnå indtjening til at dække de faste omkostninger, hvilket kan føre til at værkerne må lukke, forsætter Peter Meibom.

Alt efter udviklingen står yderligere cirka 1,5 GW kraftværkskapacitet til at lukke, fremgår det af nyheden.

- Konsekvensen er, at Danmark bliver langt mere afhængig af, at elproduktion i vores nabolande er til stede, i spidsbelastede perioder – i kogespidsen om eftermiddagen om vinteren, hvor alle kommer hjem og tænder for lys, komfurer, fjernsyn og computere. Den situation skal vi finde løsninger på, siger Peter Meibom på hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11