Flere solceller på bygninger, tak
Klummen er skrevet af Flemming Vejby Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening og indehaver af FKSol:
Solenergi fra bygninger er en lavthængende frugt, som nemt og hurtigt kan høstes, hvis ellers den politiske vilje er til det i Danmark. Solceller på bygninger bør derfor også prioriteres højt og tænkes aktivt ind i Danmarks første solcellestrategi, der skal være på plads i løbet af første halvår 2023.
Dansk Solcelleforening opfordrer til, at der politisk banes vej for mange flere solceller i industrien og på virksomheder, lagerhaller, sygehuse, skoler, plejehjem og sportshaller. Det er særligt potentialet og de eksisterende barrierer for mere grøn strøm fra de offentlige bygninger, der her zoomes ind på.
Potentialet for solenergi på offentlige bygninger
KL har gjort op at alene på de offentlige bygninger, hvoraf de fleste er kommunale, er der et samlet potentiale på 1 GW solcellekapacitet i Danmark.
I dag har vi samlet set installeret omtrent 3 GW solcellekapacitet fra både bygninger og i åbent terræn. Den politiske målsætning lyder ellers på 20 GW solcellekapacitet i 2030. Så der skal turbo på udbygningen af installeret kapacitet fra solceller, for at nå den ambitiøse målsætning.
Derfor er det også godt, at regeringen har et skarpt fokus på implementering og har nedsat en national kriseenergistab (NEKST), der har fokus på at rydde barrierer for udbygning af mere vedvarende energi af vejen.
Fordele ved solceller på bygninger
Solceller på bygninger kan bidrage til udbygningen af mere grøn strøm, som vi har så hårdt brug for. Bygningssolceller er nemme og hurtige at installere.
Vi kan gå i gang allerede i morgen, og produktionen af strøm sker hvor den bruges. Det kræver ikke massive investeringer i elnettet. Det er til gavn for os alle.
Lokal produktion af den grønne strøm betyder nemlig, at strømmen ikke skal transporteres over lange afstande og derfor ikke belaster det kollektive elnet.
På den måde mindskes omkostningerne til nettab – en omkostning og regning, der ellers skal betales, og som netselskaberne sender videre til forbrugerne, der i forvejen skal forholde sig til høje elpriser.
Kommunerne er klar
Kommunerne står klar i startboksen til en spurt i den grønne omstillings navn. Det handler for kommunerne om at producere el til eget forbrug fra solceller på egne bygninger til en samlet pris, der ikke er dyrere end at hente strømmen fra det kollektive elnet.
De skal være break-even, som de siger. Vel egentlig et ganske ydmygt ønske. Derfor har samtlige borgmestre rakt ud til de folkevalgte, for at få ryddet op i lovkomplekset og få fjernet de mange benspænd for kommunale solceller.
I solcellebranchen arbejder vi tæt sammen med kommunerne og kan imidlertid godt frygte, at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer gør, at vi desværre ikke får høstet solpotentialet fra de kommunale bygninger, som ellers er så oplagt.
Lovkompleks for kommunale solceller
Kommuner der opstiller solceller på deres bygninger skal ifølge gældende regler udskille solcelleanlægget i et selskab. Der er altså ikke mulighed for at nettoafregne produktionen af grøn strøm.
Kravet om selskabsdannelse indebærer en række administrative byrder og fordyrer udbygningen af solenergi for kommunerne. Der er f.eks. krav om etablering af bestyrelse, regnskabsaflæggelse mm., og det står samlet set ikke altid mål med gevinsten ved at sætte solceller op på f.eks. en skole.
Der skal være proportioner i kravene til kommunerne, så de mange administrative byrder ikke bliver et benspænd for flere investeringer i kommunale solceller. Samtidig er der behov for at reglerne for kommunale solceller præciseres.
For det vil f.eks. være oplagt, at en skole med solceller på taget i fremtiden kan få lov til at sende sin overskydende strøm til vuggestuer og børnehaver, der ligger i nærheden.
Solceller på regionale bygninger gået i stå
Nye solcelleregler trådte i kraft for regionerne tilbage i 2021. Regionerne blev med ændringen sidestillet med kommunerne i kravet om selskabsudskillelse, når de vil installere solceller på deres bygninger.
Ifølge Danske Regioner har det haft den dramatiske konsekvens, at der siden ikke er installeret et eneste solcellepanel på regionernes bygninger. Det har med andre ord sat udbygningen af solceller på de regionale bygninger helt i stå.
På samme vis er der på statens bygninger ny lovgivning på vej, der komplicerer og fordyrer udbygningen af solceller på denne form for offentlige bygninger.
Krav om produktionsmålere
Dansk Solcelleforening er enig i at staten skal ligestilles med kommuner og regioner, der egenproducerer strøm fra solcelleanlæg. Men med forslaget til ændring af lov om elforsyning, der aktuelt behandles i Folketinget lægges der op til, at ligestillingen skal ske ved etablering af en såkaldt produktionsmålermodel.
I dag er der krav om produktionsmålere på anlæg over 50 kW. Med modellen vil man udvide kravet om produktionsmålere til også at gælde helt små anlæg på 50 kW og under for statslige bygninger.
Igen er vi vidne til tiltag, der er helt ude af proportioner - rammebetingelser fordyrer, giver mere administrativt bøvl og gør det mere kompliceret at etablere solceller på bygninger til egenproduktion af strøm – i dette tilfælde for statslige institutioner.
Den betydelige meromkostning kan indebære, at statslige tagarealer og bygninger vil komme til at stå ubrugte hen i Danmark – også i de store byer, som jo netop er blevet prioriteret som et særligt indsatsområde i den politiske aftale Danmark kan mere II.
Massiv satsning på flere solceller på bygninger
Udviklingen giver stof til eftertanke, særligt når blikket løftes ud over Danmarks grænser f.eks. mod vores nabo Tyskland, hvor der på bundesniveau er indført krav om solceller på bygninger, og også indført solcelleforpligtelse på statslige bygninger.
Dansk Solcelleforening mener ikke lovkomplekset for solceller på offentlige bygninger i Danmark i tilstrækkelig grad fremmer mere solenergi på kommunale, regionale og statslige bygninger.
Og slet ikke i et tempo og omfang, som EU ansporer til med EU’s solcellestrategi og Solar Rooftop initiative, der massivt satser på flere solceller på bygninger, herunder også offentlige bygninger.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
