23948sdkhjf

Klumme: I Skotland er fjernvarme meget mere end grøn energieffektivitet

Her hjemme i Danmark tænker vi ikke så meget i det daglige. Her nyder vi blot, at varme, det er ikke noget, vi skal bekymre os om. Vi skruer lidt på termostaten, og så klarer den rare varmemester sådan set resten. I hvert fald for de 63 procent af os, som har fjernvarme.
Sådan er det ikke alle steder. Ikke engang i vore nabolande.

I Skotland er fjernvarme ikke en given sag. Så langt fra endda. Men alligevel er fjernvarme det måske vigtigste redskab, som kan hives frem. I Skotland lider en fjerdedel af befolkning af såkaldt ”fuel powerty”. Det vil sige, at det koster mere end 10 procent af den årlige indkomst at holde boligen på 21 grader - hele året.

Den skotske regering og Scottish Citys Alliance har derfor ledt efter svarene på, hvordan man bekæmper dette ikke blot sociale, men også helbredsmæssigt store problem.

Svaret er et ønske om at rulle fjernvarme ud. Det vil være et redskab, der vil kunne bekæmpe flere problemstillinger på en og samme tid. Det reducerer CO2-udledningerne, fordi husene fortrinsvis er opvarmet af individuelle, fossile løsninger. Det skaber beskæftigelse og så bekæmper det ”fuel powerty”, således at de enkelte borgere får frigivet flere penge til forbrug.

Scottish Citys Alliance består af Aberdeen, Dundee, Edinburg, Glascow, Inverness, Perth og Stirling. Aberdeen har haft gang i et konkret fjernvarmeprojektet siden 2002, mens Inverness og Perth ønsker at komme i gang snarest.

Aberdeens fjernvarmeselskab blev i første gang etableret for at forsyne socialt boligbyggeri og offentlige byggerier med fjernvarme. Fjernvarmecentralen er stadig relativ lille. Den betjener på nuværende tidspunkt 1530 lejligheder og 9 offentlige bygninger.

Men resultaterne har ikke ladet vente på sig. CO2-udledningen er skåret 45 procent ned – og måske nok så bemærkelsesværdigt, så er beboernes omkostninger til varme faldet med 50 procent. En halvering af varmeregningen – og samtidig en kontinuerlig, fast og sikker forsyning.

Og ifølge en undersøgelse oplever nogle beboere en forbedret helbredstilstand. Da det pludseligt kunne lade sig gøre ganske uproblematisk at varme boligerne i de kolde vintermåneder, så blev indeklimaet forbedret markant. Beboerne kunne helt generelt få varmen. Ganske enkelt på grund af en stabil varmeforsyning.

Erfaringerne er altså gode, og derfor er der planer om at udvide Aberdeens fjernvarmenet til alle offentlige bygninger og sociale boligområder. Derudover vil man over tid udvide til almindelige boligområder.

Tankevækkende, at man har fundet svaret på flere problemstillinger med en særdeles velkendt teknologisk løsning, som både spænder et økonomisk sikkerhedsnet ud under den enkelte familie, sikrer sundhedstilstanden, skaber beskæftigelse og reducerer CO2-udledningen.

Det er ikke kun i Skotland, der er energimæssige problemstillinger af denne karakter. Ser vi på EU, så smider man samlet energi ud svarende til ca. 1000 euro pr. EU-borger årligt. Energi som med lige så enkle midler, som i Skotland, kan udnyttes til grøn, effektiv og ikke mindst samfundsmæssigt værdiskabende opvarmning.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078