23948sdkhjf

Mejeriregel bremser biogas på husholdningsaffald

Hvis vi vil have mere biogas i Danmark, har vi brug for husholdningsaffald fra byerne. Det bremser en særlig mejeriregel for. Løsningen findes i Sverige.
- Man kan trygt bruge det organiske affald. Erfaringen viser, at indhold af udvalgte tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer i det organiske materiale fra byerne ligger langt under grænseværdierne. Man skal dog følge udviklingen og løbende sikre, at det er de relevante stoffer, der måles for, siger Christian Ege.

Inspiration fra Sverige
Miljøorganisationen har undersøgt sagen for Energistyrelsens Biogas Taskforce. De har vurderet de potentielt skadelige stoffer i organisk affald fra byerne, og en lang række aktører fra ministerier, landbrug og affaldsselskaber har været inddraget via interviews og en workshop. Det Økologiske Råd har desuden hentet inspiration i Sverige og sammenlignet de to landes regler.

På den anden side af Øresund sorterer byboerne affaldet i forskellige skraldespande, og det organiske materiale ender i biogasanlæg, som skaber gødning til landmændene – også mælkebønderne. Og det har mejerier, som f.eks. det dansk-svenske Arla, intet problem med. De to ordninger, den svenske certificeringsordning og den danske pendant, Slambekendtgørelsen, er næsten ens. Danmark mangler blot et krav til mængden af såkaldt synlige urenheder som f.eks. plaststumper.

Derfor er løsningen ifølge Christian Ege lige for.

- Lad os indføre regler om synlige urenheder i vores ordning, så vi har samme vilkår og regler som i Sverige – og lad os give mælkebønderne grønt lys til at bruge gødning baseret på husholdningsaffald. Så får vi løst manglen på fast organisk materiale til biogasanlæg og recirkuleret næringsstofferne. En del af affaldet indeholder f.eks. fosfor, som landmændene har brug for på deres marker.

På baggrund af Det Økologiske Råds undersøgelser arbejder de mest centrale aktører i branchen videre på at få ændret reglerne. Det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen, som i øjeblikket desuden arbejder på en revideret Slambekendtgørelse1, som de forventer klar medio 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078