23948sdkhjf

Lav rente og større reaktorer muliggør skrinlagt biogasanlæg

For godt fire måneder siden blev man i Sydvestjysk Biogas Amba enige om at skrinlægge projekt biogasanlæg til 122 mio. kr. Nu har planerne fået nyt liv.
For bare fire måneder siden ville det have været for risikabelt at etablere et biogasanlæg til 122 mio. kr. selv med et tilskud på 20% fra Grøn-Vækst-pakken. I dag vejrer Sydvestjysk Biogas Amba morgenluft og de ambitiøse biogas-planer har fået nyt liv, skriver JydskeVestkysten.

Ikke længere en umulighed
I sin tidligere version ville anlægget kun lige løbe rundt, og derfor ville små ændringer i produktion og renteudgifter gøre livet surt for de landmænd, der er med i projektet. I dag ser det lidt anderledes ud.

- Nu er det ikke umuligt længere, kun en voldsom opgave, siger Thyge Nielsen, formand for Sydvestjysk Biogas Amba til Jydskevestkysten og forklarer, at man i de forløbne måneder har arbejdet på at gøre anlægget mere effektivt, blandt andet ved at bygge større reaktorer, der alene giver en effektforøgelse på 10%.

– Vi er lidt mere afklarede, da renten også er faldet dramatisk. Så vi tror, vi kan skabe et koncept, der kan hænge sammen økonomisk, slutter Thyge Nielsen.

Møde med andelshavere og Esbjerg Kommune
Troen på projektet er nu så stor, at andelshaverne er kaldt til generalforsamling i oktober for at afgøre, hvorvidt man skal godkende opførelsen af anlægget.

Samtidig skal ledelsen i Sydvestjysk Biogas Amba til et møde med Esbjerg Kommune for at få styr på VVM-redegørelsen for det område ved Korskro, hvor man har planer om at anlægget skal ligge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125