23948sdkhjf

Ny kreditpolitik skal bane vejen for flere el- og gasaktører

Energinet.dk vil indføre kreditforsikring over for aktører, og dermed gør det muligt for flere el- og gasaktører at komme ind på markedet.
Flere aktører på markedet for el og gas skulle gerne blive resultatet af en ny fælles kreditforsikring på markedet. Det skal komme forbrugerne og økonomien som helhed til gavn:

- Energinet.dk's nye tiltag giver en samfundsøkonomisk fordel, da det er billigere at tegne en samlet kreditforsikring, end at en række aktører hver især skal stille med en bankgaranti. Den nye kreditforsikring giver en samfundsmæssig besparelse på ca. 5 mio. kr., siger Claus Hattesen Hangaard, finanschef ved Energinet.dk.

Energinet.dk er den første europæiske TSO, som indfører en kreditforsikring overfor aktørerne.

Største omvæltninger på elsiden
Tidligere har hver aktør, fx elproducenter eller elhandlere, skulle stille en bankgaranti for at få lov til at handle i markedet. Bankgarantien har været en adgangsbarriere for små aktører, som af økonomiske årsager har opgivet at træde ind på markedet.

Med det nye tiltag tegner Energinet.dk en fælles kreditforsikring for aktørerne, som gennem et kreditforsikringsselskab får godkendt aktørerne i fremtiden.

- Vi indfører helt samme princip over for både el- og gaskunder. Ændringen er mest markant på elsiden, fordi vi indtil nu har krævet bankgarantier af aktørerne. Gas har benyttet egne kreditvurderinger af aktørerne, og ændringen er derfor nu ikke helt så markant for gasaktørerne. Kreditforsikringen træder allerede i kraft for el den 8. februar 2011, mens gasaktørerne må vente til den 1. maj 2011, siger Claus Hattesen Hangaard.

Omkostningen til forsikringen skal dækkes af aktørerne via tarifferne for el-, gas- og lageraktiviteterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093