23948sdkhjf

Køge Elnet til salg

8.100 elkunder i Køge by kan se frem til at få ny leverandør. Energiforsyningen Køge har nemlig valgt at sætter Køge Elnet til salg.
Administrative byrder og øget lovgivning gør det svært for mindre el-selskaber som Køge Elnet at drive en forretning. Derfor har Energiforsyningen Køge valgt at skille sig af med Køge Elnet.

- Når vi ser nogle år frem, vil små elselskaber som Køge Elnet generelt stå med store udfordringer og meget få udviklingsmuligheder. Vi er underlagt et marked, som er styret af en stor mængde lovgivning, og det gør driften vanskelig for et lille elselskab, siger formand for Energiforsyningen Køges bestyrelse, Søren D. Brask, til DAGBLADET Køge.

Ventes ikke at få konsekvenser for kunderne
Køge Elnet ejer installationer og ledningsnettet, som går til og fra 8.100 kunder i Køge by. De kan nu se frem til at få ny leverandør.

- Det her kommer i første omgang ikke til at betyde noget for kunderne, udover at de får en ny leverandør af strøm. Jeg forventer også, at vi ved et salg indgår aftale med en køber om, at el-prisen fastfryses i to år. Det har man gjort andre steder i landet, siger Søren D. Brask.

De seks ansatte ved Køge Elnet kan også se frem til at beholde jobbet efter et eventuelt salg.

Køge Elnet er en del af Energiforsyningen Køge, som er ejet af Køge Kommune via selskabet Køge Holding A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094