23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: Kommuner svigter deres forpligtigelse

Flere kommuner kritiseres for at ikke at leve på til ansvaret for udbredelsen af vindmøller ved at opstille krav og begrænsninger.
Det er i strid med kommunale opgaver, når flere kommuner vælger at begrænse eller helt stoppe for udbygningen af vindmøller på land. Sådan lyder kritikken fra interesse- og brancheorganisationen Vindmølleindustrien.

- Det er kommunernes ansvar at planlægge for vindmøller på land og mange kommuner løfter denne opgave flot. Men en række kommuner tager beslutninger som reelt umuliggør udbygning med vindmøller i kommunen. Andre gør det stort set umuligt for vindmølleopstillere at operere, blandt andet ved at ændre planlægningsgrundlaget i 11 time. Det er en uholdbar situation, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Vindmølleindustrien henviser til, at Miljøminister Karen Ellemann har påpeget, at det er kommunernes opgave at planlægge for vindmøller på land via planloven.

Stemmer imod vedtagne planer
Brancheorganisationens kritiker, at der i nogle kommuner er vedtaget kommunalplaner indeholdende vindmølleprojekter, hvorefter der de enkelte projekter får afslag.

- Det er helt afgørende at man kan regne med kommunernes beslutning, når der er udpeget et område til opstilling af vindmøller. Ellers efterlader man vindmølleopstilleren i en situation hvor de lider et økonomisk tab, selvom de har handlet i god tro og efter kommunens ønske om opstilling af vindmøller, siger Jan Hylleberg.

I Svendborg Kommune er der indført en maksimal højde på 80 meter for vindmøller, hvilket begrænser moderne møller. I Ringsted Kommune er der indført et stop for udbygningen af vindmøller efter behandling af 3 ud af 13 potentielle placeringer:

- Efter gennemgang af 3 lokalplanforslag til nye vindmøller, som alle er blevet nedstemt, anser et flertal i kommunalbestyrelsen det ikke for hensigtsmæssigt at udarbejde flere lokalplanforslag, da de øvrige områder også har lokalbefolkning tæt på, og flertallet ønsker først og fremmest at varetage naboers interesse omkring gener ved nye anlæg af vindmøller, begrunder borgmester i Ringsted Kommune, Niels Ulrich Hermansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11