23948sdkhjf

Planer for fremtidens gasnetværk

Fremtidig kapacitetsmangel på gasmarkedet kræver investeringer i infrastrukturen. Energinet.dk ser nærmere på en naturgasforbindelse fra Norge.
Sammenslutningen af virksomheder, der har ansvaret for gassystemerne i Europa, ENTSOG, har netop offentliggjort sin anden tiårige netudviklingslan, den såkaldte TYNDP.

Tiårsplanen er en analyse af mulige infrastrukturprojekter i det europæiske gastransmissionsnet i de kommende ti år. Planen analyserer projekter indenfor både gastransmission, gaslager og LNG, samt en analyse af konkrete ekstreme forsyningsbilleder, hvor enten forsyningerne begrænses (f.eks. Ukraine-lignende forsyningskriser) eller forbruget er ekstremt højt (en 20-års vinter).

Dermed er planen et nyttigt redskab for gastransmissionsselskaber, kommercielle markedsaktører og EU-Kommissionen, der anvender informationerne til at vurdere potentialerne af fremtidige projekter i den europæiske gasinfrastruktur.

- En af konklusionerne i den nye tiårsplan er, at enkelte regioner ifølge modelberegningerne får problemer med at opretholde balancen mellem udbud og efterspørgsel. Heriblandt indgår Danmark/Sverige som et af de områder, der ifølge referencescenarierne på sigt får problemer med kapacitetsmangel på trods af udvidelsen af gassystemet mod Tyskland, siger gasmarkedsdirektør Torben Brabo, Energinet.dk, og tilføjer:

Overvejer naturgasforbindelse til Norge
I 2010 blev det muligt at importere naturgas fra Tyskland, og i 2013 sættes et nyt gasrør i drift. Tiårsplanen peger på, at der er behov for yderligere regionale infrastrukturprojekter for at komme kapacitetsmanglen til livs på længere sigt. En af mulighederne for at fremtidssikre importen, som Energinet.dk undersøger, er at forsyne Danmark med naturgas fra Norge.

Energinet.dk har bidraget med data til TYNDP, og har samtidig været aktivt involveret i Investment-arbejdsgruppen i ENTSOG, der er ansvarlig for TYNDP-arbejdet. Arbejdet i ENTSOG fortsætter i 2011, hvor der skal laves regionale investeringsplaner, såkaldte RIPs. Arbejdet med definition af de relevante regioner og indholdet i de kommende planer foregår i øjeblikket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11