Klumme: Sydkoreas grønne satsning giver nye eksportmuligheder for danske virksomheder
Sydkorea har i mange år været kendt for en hurtig og ambitiøs udvikling af bl.a. værfts-, elektronik- og bilindustrien. Nu har landet med fuld kraft kastet sig over klima-, miljø og energiteknologi med det mål at blive en global spiller også på det område. Der er ingen tvivl om at Korea vil realisere det mål. Spørgsmålet er derfor bare om det bliver med – eller mod – dansk erhvervsliv?
Grøn vækst er blevet en national satsning i Korea og nyder støtte i alle dele af samfundet. Hvad enten man taler global klimadagorden, internationalt samarbejde eller forskning og innovation markerer Korea sig i disse år med en klar grøn profil. Det er ikke ønsketænkning, når Korea står til at blive en global leder og eksportnation på området. Det er allerede ved at materialisere sig.
Koreansk erhvervsliv har tårnhøje ambitioner når det gælder klima-, miljø- og energirelateret teknologi. Ambitionerne næres af massiv politisk støtte, økonomiske realiteter og en klar overbevisning om, at fremtidens økonomiske vækst er grøn. Og Korea har gjort det før. Koreas nuværende globale position inden for værfts-, automobil- og elektroniksektoren er et resultat af tilsvarende nationale satsninger – og en god indikation af hvor alvorligt Koreas nuværende grønne satsning skal tages. Grøn teknologi er Koreas fremtidige økonomiske vækstlokomotiv.
Den sydkoreanske regering har afsat USD 700 milliarder over de næste 10 år til en omstilling af landets energi- og miljøinfrastruktur samt til forskning og udvikling, der skal medvirke til at udvikle Koreas grønne konkurrenceevne.
Det historisk tætte bånd mellem stat og erhvervsliv giver yderligere næring til satsningen og sikrer, at alle dele af samfundet bidrager til målet. En national vækststrategi har udpeget 15 industriområder som de mest centrale for væksten i kommende år – bl.a. vedvarende energi, højteknologiske grønne byer, vandbehandlingssystemer, biomasse, nanoteknologi samt CO2-binding og -lagring. Det dækker imidlertid over, at der foretages grønne offentlige og private satsninger i alle dele af samfundet, og med Koreas kombination af vilje og evner er der ikke langt fra tanke til handling.
Koreanske industrivirksomheder har sat fokus på forskning og udvikling i områder som vedvarende energi (sol-, bølge- og vind), grønne biler, brændselsceller, energilagring, nanoteknologi LED teknologi, energieffektivitet og intelligente netværk (’smart grids’). I takt med udviklingen kommer en gryende interesse i alle dele af samfundet for energieffektivitet og energibesparelser.
Danske virksomheders muligheder
Danske virksomheder har i kraft af ’det danske eksempel’, stærke kompetencer og ikke mindst mange års erfaringer gode muligheder for at tage del i den koreanske satsning.
Som eksempler på udviklingen kan nævnes vindindustrien, der er et af områderne hvor sydkoreansk erhvervsliv er på vej frem med hastige skridt. En lang række af de største industrivirksomheder (Samsung, Hyundai, STX, Daewoo, Doosan m.fl.) har investeret betydeligt på området og har udviklet turbiner til hjemme- og eksportmarkedet. Særligt inden for off-shore teknologi er Korea fortsat i en udviklingsfase, hvor danske underleverandører kan byde ind med viden og teknologi.
Indførelsen af en Renewable Portfolio Standard (RPS) ordning i 2010 giver incitamenter til at udvikle markedet for vedvarende energi i Korea lige så vel som teknologien til at realisere målsætningen. Det gælder primært inden for de prioriterede områder vind- og tidevandsenergi samt brændselsceller, men også biomasse og solenergi. Korea skønnes eksempelvis at være et af de lande, der vil have det hurtigst voksende marked for solenergi i kommende år.
Intelligente netværk (smart grid) er et område, der står helt centralt i den koreanske satsning på en omstilling til grøn vækst. Sydkorea arbejder på at blive det første land med et fuldt integreret nationalt intelligent netværk og eksperimenterer med etableringen af verdens største smart grid pilotprojekt på øen Jeju. Det statsejede koreanske energiselskab har annonceret investeringer i størrelsesordenen USD 7,2 milliarder i smart grids frem til 2030. Projektet har indtil videre tiltrukket 10 konsortier, 168 virksomheder, der forventes at investere omkring USD 6 milliarder i projektet i de kommende år.
Dansk teknologi og know-how er forbilledet for Koreas mangeårige satsning på fjernvarme og der vedbliver at være muligheder i Korea både med hensyn til teknologi og viden inden for de mange og store projekter, der løbende igangsættes.
Korea næsten totale afhængighed af importeret energi og bundrekord i OECD når det gælder energieffektivitet giver yderligere muligheder for danske virksomheder inden for alle områder af energieffektivitet og energibesparende teknologi og viden. Hidtil har energieffektivitet været stort set fraværende i byggesektoren, men det er et område som har tiltagende interesse og som i takt med ændringer i mentaliteten og den lokale lovgivning åbner op for en bred vifte af muligheder på et traditionelt dansk styrkeområde. For at nævne et enkelt eksempel har Grundfos formået at placere sig helt centralt på det koreanske marked med energieffektivitet som et helt centralt salgsargument. Andre virksomheder har tilsvarende muligheder for at være med til at definere fremtidens standarder og målsætninger.
Af andre prioriterede satsninger i Korea kan nævnes grøn IT, der fokuserer på at minimere energiforbruget forbundet med produktionen og anvendelsen af IT produkter. Dertil kommer hybrid-, elektricitets- og hydrogenbaserede automobiler samt tilknyttet teknologi (batterier etc.), værftsindustrien (grøn shipping), nanoteknologi samt CO2-binding og lagring.
Når den koreanske præsident Lee Myung-bak i foråret kommer på statsbesøg i Danmark er det med den grønne dagsorden i første række. Perspektiverne for samarbejde er enorme mellem Danmark og Korea, der kan betegnes som henholdsvis ”first mover” og ”fast mover” når det gælder grøn teknologi. Som forberedelse til statsbesøget aflægger en delegation af koreanske industrivirksomheder besøg i Danmark medio marts for at se nærmere på danske kompetencer på det grønne område. Flere initiativer følger i forbindelse med statsbesøget med henblik på at etablere et tæt og gensidigt fordelagtigt grønt partnerskab mellem Danmark og Korea.
Interessen i det koreanske marked bør skærpes yderligere af indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og Korea, der træder i kraft i juli måned. Det er den hidtil mest vidtgående aftale EU har indgået og betyder bl.a. en næsten total toldafvikling fra aftalens ikrafttrædelsesdato. Der kan læses mere om aftalen og om Korea på ambassadens hjemmeside her .
Kilde: Den danske ambassade, Seoul
