23948sdkhjf

Industrien går foran med energibesparelser

Danskerne har reduceret energiforbruget med hvad der svarer til 14 milliard. Prisen har været investeringer for anslået 4 milliarder.
Den nyeste opgørelse over danskernes energiforbrug viser, at der er opnået besparelser på 14 mia. kr. ved at nedbringe energiforbruget. Opgørelsen dækker perioden 2006-2009.

Prisen for de store besparelser har været investering på anslået 4 milliarder, men pengene er givet godt ud:

- Dels kan vi jo se, at de mange investeringer skaber arbejdspladser - blandt andet i byggeriet, dels har sparetiltagene jo lang levetid på mellem 7 og 15 år. For nogle af tiltagene i boligmassen endda længere tid. Det giver et overskud i sparede energiomkostninger. Kriterierne for at lave energispareprojekter er meget forskellige. I erhvervet skal besparelserne have en tilbagebetalingstid på et til tre år, hvorimod man i bygningsmasse er villige til at investere i energispareprojekter, der er tjent hjem på mellem fem og ti år, forklarer chefkonsulent i Dansk Energi, Kamilla Thingvad, til Business.dk.

Også muligt at finde store besparelser i fremtiden
De store besparelser er sket via en indsats i alle sektorer.

Industrien står for de største reduktioner, blandt andet via udskiftning af procesudstyr med mere energibesparende teknologi. I private husstande har bedre isolering, nye vinduer og flere elsparepærer været med til at nedbringe energiregningen.

Til trods for besparelser og investeringer er der dog stadig et stort potentiale for besparelser fremadrettet:

- Det er ikke sådan, at vi bare har høstet en masse lavthængende frugter, og at det bliver vanskeligere at finde besparelser fremover. Der er rigtige mange fornuftige løsninger, vi endnu ikke har taget i brug, og vi kan mærke, at interessen fortsat er stor. Ikke mindst set i lyset af den stærkt stigende oliepris og klimadebatten, der har sat emnet på dagsordenen, afslutter Kamilla Thingvad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125