23948sdkhjf

Støtte til vindindustriens underleverandører

Vækstforum for Region Midtjylland har besluttet at bakke op om Vindmølleindustriens ambitiøse program, som støtter virksomheder i vindmøllebranchen til at tilpasse sig krisen og globalisering.
Vindmølleindustrien står for ca. 14.000 arbejdspladser i Region Midtjylland, hvilket svarer til godt to tredjedel af industrien.

Det er derfor ikke overraskende, at Region Midtjylland for Region Midtjylland har valgt at støtte et program iværksat af brancheorganisationen Vindmølleindustrien med 4,5 mio. kr. Programmet skal hjælpe virksomheder til at tilpasse sig pres fra globalisering og finanskrisen.

- Mange af underleverandørerne er små og mellemstore virksomheder, som ikke selv har ressourcer til at håndtere denne omstillingsproces. Derfor er det vigtigt med en samlet indsats, siger Bent Hansen, formand for Vækstforum i Region Midtjylland.

Virksomheder står overfor svære valg
Siemens og Vestas bakker ligesom kommunerne Aarhus, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs og Silkeborg op om programmet.

Administrerende direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg er meget glad for, at Vækstforum vil bidrage til den nødvendige omstillingsproces i vindmølleindustrien:

- Vestas og Siemens er som øvrige vindmølleproducenter i gang med en konsolideringsproces, der betyder færre leverandører - og ofte leverandører tæt på produktionsfaciliteter, som ligger globalt. De danske underleverandørers udfordring er at placere sig i denne nye værdikæde, siger Jan Hylleberg.

Han understreger virksomhederne står med nogle svære, strategiske valg. Det er eksempelvis, om de skal åbne fabrik i Kina, i USA eller et sted i Sydamerika, hvor fabrikanterne allerede har eller planlægger nye produktionsfaciliteter, om de skal søge nye kunder på det globale vindmøllemarked, og om de skal gå sammen med andre leverandører for at kunne levere større systemer i stedet for enkeltkomponenter til fabrikanterne.

Programmets hovedpunkter
Det planlagte program strækker sig over de kommende tre år og består af seks elementer:

1. En analyse af hele værdikæden omkring vindmøllemarkedet og dets muligheder for at omstille sig.

2. Et strategiforløb for virksomhedsledere. Lederne får tilbud om workshops og rådgivningsforløb.

3. Virksomhedsudvikling i netværk – med fokus på samarbejde om produktudvikling, markedsføring og produktionsoptimering.

4. Introduktion til vindmøllemarkedet - herunder en vurdering af nye virksomheders muligheder for at blive leverandører.

5. Sikre kvalificeret arbejdskraft til vindmøllesektoren i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis særlig uddannelse af testingeniører.

6. En global markedsføring af Region Midtjylland som vindkraftcenter. Ikke mindst i forbindelse med den europæiske vindorganisation EWEAs konference næste år i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156