23948sdkhjf

Dall Energy runder endnu et vækstår af

At 2019 blev et spændende år for Dall Energy, fik Jens Dall helt ret i, da han i forbindelse med regnskabet for 2018, løftede sløret for sine forventninger til 2019.

Det blev endda til endnu et vækstår. Det tredje i rækken, hvor der blev lagt til både på bruttoresultat og bundlinje.

Resultatet før skat endte på 445.560 kroner mod et resultat i 2018 på 80.296 kroner. Samtidig gik bruttoresultatet fra 4,9 millioner kroner i 2018 til 7,9 millioner kroner i 2019.

Alt sammen i overensstemmelse med ledelsens forventninger og Jens Dalls forudsigelser.

Mere end én ting
At 2019 har været ekstra spændende for Jens Dall og Dall Energy skyldes flere ting.

Efter i flere år at have vendt blikket mod Sindal og etableringen af Dall Energys første kraftvarmeværk der, var der bud udefra. Nærmere betegnet energiselskabet Dalkia i Frankrig, som i marts 2019 lagde en bestilling på en 20 MW biomasseovn til byen Rouen.

Samtidig landede endnu et dansk projekt på Jens Dalls bord. Dall Energy vandt kontrakten på et 12 MW kraftvarmeanlæg til Affald Plus i Sorø.

Vækst kræver kompetencer
Væksten hos Dall Energy skal ikke kun findes på bundlinjen, men også på medarbejdersiden. Siden 2017 er der sket en syvdobling af medarbejderstaben.

- Vi har vækstet hurtigt. I starten af 2017 var vi to medarbejdere. I dag er vi 14. Vi har måtte flytte til større lokaler to gange i den periode, fortæller Jens Dall.

Væksten har også betydet, at Jens Dall har set det nødvendigt at få nedsat en professionel bestyrelse.

- Det fungerer rigtig godt og giver god sparring til mig, siger Jens Dall.

Den nye bestyrelse, der kom til i november består af Mads Prebensen som formand og med Kurt Bjørkvik, Carsten Riisberg Lund og Jens Dall Bentzen som menige medlemmer.

Prikken over i'et i vækst
Som prikken over i’et og beviset på væksten rundede Dall Energy 2019 af med at modtage en Gazellepris for væksten i årene 2014-2018.

Dertil kommer, at Dall Energy netop har modtaget en ny hæder af Financial Times, som har placeret virksomheden på plads nummer 68 blandt de hurtigst voksende virksomheder i Europa. 

- Dall Energy fik den højeste placering af et dansk firma. Det er vi stolte over, og sådan en hæder er med til at holde moralen og humøret højt, siger Jens Dall. 

Dall Energy
kr. 2019 2018
Bruttoresultat 7.946.516 3.808.331
Resultat før finansielle poster 475.037 87.102
Resultat før skat 445.560 79.258
Årets resultat 343.940 51.530
Egenkapital 2.207.932 1.863.992
Antal ansatte 8 6
Regnskabsåret blev afsluttet 31.december 2019
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094