23948sdkhjf

Angela og Dimitri indvier gasledning

På tirsdag indvies gasledningen Nord Stream officielt. Den tyske kansler Angela Merkel og den russiske præsident Dimitri Medvedev vil blandt andre deltage i ceremonien.
Når Nord Streams to gasledninger på 1.224 kilometer på tirsdag indvies officielt, bliver det med deltagelse af den tyske kansler Angela Merkel, den russiske præsident Dimitri Medvedev, den franske Premier Minister Francois Fillion, den hollandske Permier Minister Mark Rutte og EU Energikommissær Günther Oettinger.

De prominente gæster vil deltage i ceremonien sammen med 420 politikere og erhvervsfolk i Lubmin, byen, hvor Nord Stream rammer det europæiske fastland.

Nord Stream løber fra Rusland, forbi Bornholm til Tyskland og vil med udgangen af 2012 transportere 55 milliarder kubikmeter russisk gas til Europa, hvilket svarer til energiforbruget i mere end 26 millioner europæiske husstande.

Nord Stream har designet rørledningssystemet til at kunne levere gas i mindst 50 år.

Bornholms borgmester Winni Grosbøll var ligeledes inviteret til begivenheden, men har ikke mulighed for at deltage i arrangementet.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11