23948sdkhjf

Brand i solceller på taget af skole

Det blev en noget kompliceret opgave, da Nordjyllands Beredskab torsdag eftermiddag blev kaldt til ildebrand på Valsgård Skole nord for Hobro.

Ilden havde nemlig fat i flere solceller, der lå på taget af en skolebygning med fladt tag.

- Vi har tilkaldt en solcellemontør for at få afmonteret panelerne og koble strømmen fra. Vi har ikke udstyr til selv at kunne røre ved dem, og ifølge montøren kan der være op til 1000 volt i dem, fortalte indsatsleder Caspar Weisberg torsdag eftermiddag.

Her blev solcelleanlægget skilt ad gradvist og frakoblet. Solcellerne lå i beholdere tynget af fliser, og disse skulle fjernes, så brandfolkene kunne brække taget op og kontrollere, at der ikke var gløder i det.

- Vi har lagt et skumlag på hele taget for at forhindre branden i at brede sig til taget under. Og det brænder ikke mere, lød det fra indsatslederen torsdag ved 15.30-tiden - cirka halvanden time efter, at meldingen om ildebrand var indløbet.

Han vurderer, at der var ild i et areal på 100 til 120 kvadratmeter med solceller.

Det er endnu uvist, om branden skyldes en kortslutning eller noget helt andet. Dog kan beredskabet se, at der ikke var ildebrand inden for på skolen og heller ikke fra taget og op. Brandårsagen skal nu undersøges nærmere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126