Her er vinderen af Vindmølleprisen 2020
Af Formand og lokal ildsjæl Jens Peter Lunden har på vegne af Hirtshals Havnefond modtaget Vindmølleprisen 2020 ved Wind Denmark's årsmøde i Aarhus.
Prisen er tildelt for havnefondens arbejde med Danmarks første vindmøllepark opsat uden offentligt tilskud i ryggen.
Alt er muligt
I 2016 stiftede driftige erhvervsfolk Hirtshals Havnefond med målet om at bidrage til den grønne omstilling og samtidig tjene penge på grøn energi. I dag fire år efter troner fire Vestas V136 vindmøller på 4,2 MW ved Hirtshals Havn, købt og betalt uden en krone i offentligt tilskud.
Hirtshals Havnefond er dermed et bevis på, at det er muligt med en ejerskabsmodel, hvor lokale borgere og erhvervsliv går sammen om at kombinere vind med vækst. På den baggrund modtager Hirtshals Havnefond årets Vindmøllepris.
- Vi er naturligvis stolte af at komme i fornemt selskab med tidligere modtagere af Vindmølleprisen som Svend Auken og Anders Eldrup. Det vi brænder for, er arbejdet med vindmøllerne, og vi er rigtig glade for, at der er nogen uden for Hirtshals, der også har lagt mærke til vores arbejde, siger Jens Peter Lunden, formand for Hirtshals Havnefond.
En milepæl i dansk energihistorie
Vindmølleprisen i Wind Denmark tildeles personer eller projekter, der har ydet en særlig indsats for vindenergi, og i år er prisen tildelt Hirtshals Havnefond.
- I slutningen af 2019 leverede de fire 150 meter høje vindmøller på Hirtshals Havn de første kilowatt til elnettet. Det var måske ikke sig selv ikke en særlig begivenhed, men de fire vindmøller repræsenterer en milepæl i dansk energihistorie: For første gang er strømproduktionen ikke ledsaget af tilskud fra staten, siger Jan Hylleberg, der er adm. direktør i Wind Denmark.
Hirtshals Havnefonds eneste risikodækning er en treårig aftale elsalgssaftale, der er indgået med EnergiDanmark. Foruden ordren på de fire vindmøller har Hirtshals Havnefond sikret sig en 20-årig serviceaftale med Vestas på projektet.
Ikke grøn filantropi
Mange vindmølleprojekter er blevet bremset lokalt med argumenter som, at bor-gerne ikke ønsker en vindmølle i baghaven. I Hirtshals greb borgerne det anderledes an. Opbakningen fra de lokale borgere og erhvervsliv har ifølge Jens Peter Lunden været afgørende for projektets succes.
- Der har selvfølgelig været få kritiske røster, men langt de fleste borgere i Hirtshals forstod fra begyndelsen idéen med projektet og bakkede op om Hirtshals Havnefond. Det betød også noget, at fonden udelukkende er ejet og drevet at lokale kræfter, fortæller han.
I 2019 Hirtshals Havnefond fik hirtshalsboerne for eksempel mulighed for opkøbe andel i en lavsmølle. 362 borgere takkede ja til tilbuddet, og overbød havnefondens loft for udbuddet med 228 procent. De resterende tre møller er udbudt til lokale virksomheder, hvilket understreget fondens stærke lokale forankring.
- Jeg vil gerne understrege, at vi ikke på noget tidspunkt har solgt projektet som et spørgsmål om grøn filantropi. Det afgørende har hele vejen været, at vi har betragtet vind som en god forretningscase, og vind har vi nok af her i Hirtshals, siger Jens Peter Lunden.
Fremtiden for landvindprojekter
De fire vindmøller knejser i en halvbue på Hirtshals havneområde. Med en højde op 150 meter og vingediameter på 136 meter svarer møllernes samlede elproduktion til 14.250 husstandes årligt elforbrug. I Hirtshals er der ca. 2.000 husstande. Derud-over producerer vindmøllerne strøm på markedsvilkår til det lokale erhvervsliv, hvis primære indtægtskilde er fiskeri, hvor nedkøling og ventilation til dambrug kræver elektricitet.
- Vi kan ikke forvente, at alle vindmølleprojekter på land med ét bliver tilskudsfri som i Hirtshals. De vil nærmere udgøre et miks af tilskudsfrie projekter, PPA-finansierede projekter og projekter med mindre statslige tilskud. På sigt hersker der dog ikke tvivl om, at projektet i Hirtshals repræsenterer fremtiden for mange landvindprojekter i Danmark og i udlandet, udtaler Jan Hylleberg.
Hirtshals Havnefonds projekt markerer ikke kun et afgørende skridt i Danmark, men også internationalt hvor de markedsdrevne landmølleprojekter uden tilskud i stigende grad skyder frem i Norge, Sverige og Finland.
- Der er ikke fantastiske vindforhold overalt, så derfor kræver mange mølleprojektet stadig støtte. Nu er vi dog nået til et skæringspunkt, hvor kombinationen og vind og teknologi gør, at vi i stigende grad ser mølleprojekter på land, der klarer sig på de frie markedsvilkår. Hirtshals Havnefond er bevis på, at vi har nået en milepæl, som Wind Denmark har kæmpet for i mange år, slutter Jan Hylleberg.
Modtager af prisen sidste år var Anders Eldrup for sit arbejde med den grønne omstilling. I 2018 løb administrerende direktør i Energinet Peder Østermark Andreasen med prisen og i 2017 var det Asbjørn Bjerre, forhenværende direktør i Danmarks Vindmølleforening.
